Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. HJARTDAL
299
2, 1. Bollaas. Udt. btfllås. — Underbrug 1723; se under
Gaards-No.
Neppe af det gamle Mandsnavn B o 11 i (hvorom se PnSt. S. 46), da
Stedet ikke findes nævnt i gammel Tid. Mnlig er Iste Led Bolle m., Bolle,
Kumme, hvilket Ord findes brugt som Fjeld- og Skjærnavn.
4. Gutehus. Udt. gutehüs. — Goutehuß 1593. Guttuhuß
1602.Va. Gutuhuus 1612. Guttuhuß 1665. Guthuhuus 1723.
Antages i PnSt. S. 107 at være * G u t a h ú s, af et Mandsnavn G u t i,
som ikke er paavisligt i Norge eller paa Island, men kjendes fra Sverige og
Danmark. Efter Formen fra 1593 kunde man tænke paa *Gautahús, af
Mands-navnet Ga ut i. Men da Gutehus findes ogsaa i Seljord, GN. 106,2 (udt.
Gotuhus) og Navnet Guthus forekommer baade i Yaaler Sml. og i Stange, tør
man vistnok forklare alle disse Navne som * G q t u h ú s, af gata f., Vei.
Man skulde rigtignok da her vente Udtalen gutu-; men dette kan vel i det
sms. Navn være svækket til gute-; de ældre Former tyde jo nærmest paa en
tidligere Udtale gutu-. Jfr. Bd. I S. 365. III S. 157.
5. 6. Aabo nedre og øvre. Udt. abø — Aby i en
Runeindskrift fra 14de Aarh. i Univ.’s Oldsagsaml. i Abø DN. III 670, 1477.
Abøe, Aby St. 188. Aabø 1585. 1593. Aabøe 1602.Vi,’/i. Aaboe
nedre og øvre 1665. Aabøe nedre og øvre 1723.
A b ý r, A b æ r, Aagaarden. Ligger ved en af Bjartdølas Kildeelve.
7. Hovland. Udt. hovlann. — a Hoflandhe DN. XI 126, 1422.
I 629, 1463. Hofflannd St. 188. 1585. [Hofvelandt ASt. 82].
Houffue-land 1593. Hoffuelannd 1602. Vi- Hougland 1612. 1665. Hougland
med Hvefven 1723.
Hofland; se Lunde GN. 41. Har alm. været skr. Haugland, Hauland.
7,2. Ormaskjær. Udt. å’rmassJçærr.
Af Mandsnavnet O r m a r r, som i den senere MA. især findes brugt i
dette Amt og i Sætersdalen, men af Stedsnavne kan sees at have havt en
videre Udbredelse. Det anføres ikke af Aasen fra Nutiden. 2det Led er
kjarr n, Krat, kratbevoxet Myr (Indl. S. 60;. Se PnSt. S. 191.
7.4. Egderud. Udt. æ"ggderú.
Navnet staar maaske i Forbindelse med Egdeætten eller Egdeungerne,
som nedstammer fra Lars Lind, Præst i Hjartdal (død 1708), som var fra
Agdesiden. «Egden» brugtes som Betegnelse for en Mand af denne Slægt.
Se M. B. Landstad, Gamle Sagn om Hjartdølerne. Chra. 1880. S. 40. 65 ff.
7.5. Bratsberg. Udt. bra’ssbär.
Er vel Opkaldelse efter Gjerpen GN. 63.
7.6. Gvæven. Udt. gvæven. — Huefuen, før under Hegland
1665. Underbrug til Hovland 1723; se under Gaards-No.
Udtaleform af Kvæv m., liden Dal, som er omringet af Bjerge, lavt og
indesluttet Sted (Aasen). Er samme Ord som Kvelv m., Hulning, rundagtig
Fordybning mellem Bakker eller Bjerge (Aasen).
8. 9. Særsland nedre og øvre. Udt. særslann. — [a
Særeps-lande (2 Gange), a Særefslande DN. XV 45, 1424]. Sørißland 1585.
1593. Sørislannd, Serislannd 1602. Va,1/*- Serrisland 1612.
Serriß-land og Serrißland øvre 1665. Særisland nedre og øvre 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
