Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
BRATSBERG AMT
97. 98. Dale søndre og nordre. Udt. dalé. — i Seliugiorde
aa Dale DN. XIII 92, 1455. i Dalle DN. IX 780, 1534. XI 759,
1542. Dalle 1593. Dalle (Va,Vi) og Østirdall (V*) 1602. Dall 1612.
Dalle søndre og nordre 1665. Dale søndre og nordre 1723.
(i) Dali, Dat. af dalr. Hvis Kvaale (GN. 64) er samme Gaard som
det der nævnte Østerdall eller Sellegiordt, maa en større Gaard * D a 1 r
engang være bleven delt i to, den her anførte Gaard Dalr (Dale) og den
Gaard Østerdall, som er nævnt nnder GN. 64 (Kvaale ligger østenfor Dale),
hvorefter Dale senere igjen er bleven delt i flere Parter, hvoraf en ved Navn
Østirdall. Det her nævnte Østirdall kan nemlig ikke være det nnder GN. 64
nævnte Sted, da det sidste jo i 1602 kaldes Huallen. Det baade under GN.
64 og 97. 98 nævnte Selj ugerði synes at have været et ældre Navn paa
den samlede Gaard * D a 1 r, da et med g e r ð i sms. Navn neppe kan have
været et Grændenavn. Mulig har dog Dalr egentlig været et Grændenavn ;
jfr. under GN. 103, hvor Grændenavnet Mannadalr et Par Gange findes
brugt for Gaardnavnet. Grænden heder nu Dalsgrænden.
99. Gjeitaasene. Udt. jei’tåscenn. — Giedaas 1612.
Giede-aasen 1723.
100. Kleven. Udt. klei’vi. — Kleffven DN. XII 801, 1553.
Kløffuer 1585. Kleffuen 1593. 1602.Va. 1612. Kleffuen med
Haabs-giøre 1665. Klefven 1723.
* K 1 e i f i n, best. Form af k 1 e i f f. (Ind). S. 60).
101. Vastveit. Udt. vasstveit. — Wastued 1585. 1593.
Waß-thued 1602.Vj- Wastued 1665. Wastuedt 1723.
•Vatsjiveit; se Hovin GN. 2.
101,3. Fjeldstøl. Udt. fjøllstaul.
102. Heddejord. Udt. heddejor. — Hiedegiordt 1602.V*.
Heedegiordt 1612. Hedegiord 1665. Hejdejord 1723.
*Hellugerði. Iste Led hella f., Helle, flad Sten, i Stedsnavne
ogsaa om flad Klippegrund (Indl. S. 55); 2det Led gerði n. (Indl. 8. 61).
Har alm. feilagtig været skr. Heidejord.
103. Bækhus. Udt. bätøüs. — [Bekkyahws i Mannadall DN.
XIII 96, 1458]. [i Bekehwssum, -hussum (henført til Brunkeberg S.)
DN. XVIII 102, 1484]. [Bechhus DN. XIII 108 (Paat. fra 1691)].
[Mandall DN. XV 737, 1552], Bekehuß vdj Mandall St. 193. 2
Gaarde Mandall 1585. 1593. 1602.Vi,Vi- Beehhuus 1612. 1665.
Beckhuus 1723.
»Bekkjarhús; jfr. Hjartdal GN. 16. Ligger ved et lidet Tilløb til
Mandøla. Se under Kviteseid GN. 64. Det i Brevet fra 1484 omtalte i
Bekehwssum er vistnok denne Gaard. I Brunkeberg S. findes ialfald nu
intet Sted af dette Navn. Det nævnes i Forbindelse med en Gaard i A k r e,
og Bækhus og Aakre GN. 107 ligger ganske nær Grænsen mod Brunkebeig
S., medens der i dette vistnok findes en Gaard Aakre (GN. 54), men intet
Bækhus.
104. Bringen. Udt. bringa. — Bringen 1665. 1723.
Udtalt med Tostavelsestone svarer Matrikelformen Bringen til oldn.
bringa f., Bryst, i Stedsnavne om en fremskydende Fjeldside. Udtalt med
Enstavelsestone er det Folkesprogets Bring m., Bryst, i den Betydning, som
foreligger i oldsvensk bringher og islandsk b r i n g r, Høide, Bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
