Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SELJORD
343
gamle Form har isaafald maaske været * A t a, som mulig kunde høre
sammen med at n, Ophidsning, Opeggen, og etja, egge, drive frem, og altsaa
være beslægtet med Elvenavnet Q t n (Gen. A t n a r), hvorom se Bd. III S.
358. Det synes dog vistnok mindre rimeligt, at et saadant Elvenavn skulde
findes paa to ikke saa langt fra hinanden liggende Steder. Formodentlig er
Aato et Sæternavn, Dat. Flt. af Aat n. eller Aata f. (oldn. åt, åta), Æden,
Spisen, Føde, som Stedsnavn vel i Betydning: Beitemark. Hvis virkelig det
usammensatte Aato bruges for at betegne Aato-Elven i Hjartdal, maatte det da
være en Forkortelse af det sidste, beroende paa en Misforstaaelse (jfr. t. Ex.
Bitu-Elven ved Siden af det virkelige Elvenavn Bitu).
137. Rinde. Udt. rinde. — Rinde DN. XI 822, 1570. Rinnde
1585. 1602.V». Rinde med Zubøe og Biaan 1665. Rinde med Subøe
og Myrebøe 1723.
* R i n d i m. Jfr. Sannikedal GN. 23. I de Dialekter, hvor som her -r
er bevaret i Nom. Flt., er Formen Rinde Nom. i Ent. af det svage
Hankjøns-ord. — «Zubøe» er GN. 141, «Biaan» GN. 143 og «Myrebøe» GN. 148.
137, 1. Smeddal. Udt. smedal.
137. 3. Kvangrø med Subøhaugene. Udt. kvanngrø.
subø-haugcenn.
’) Fra Telemarken vest- og nordover haves flere lignende
Sammensætninger, som Ramsgrø, Hamlegrø, Bjørnegiø, hvori -grø maaske er det samme
Ord som det hos Aasen opførte Grøde n., Græsplet, Grønning mellem Klipper
eller Skov, eller i ethvert Fald ligesom dette dannet af g r ó a, spire, voxe.
Iste Led i dette Navn er Plantenavnet Kvann (oldn. h v q n n) f., Kvanne
(angelica). Ifølge Wille (S. 105) skal angelica archangelica voxe især ved
GN. 140, som er ganske nær \ed dette Sted.
’) Se GN. 141.
138. Øverbø. Udt. øverbø. — Øffreby St. 192 b. [Offuerbø
ASt. 82], ØfTuerbøe 1593. 1602.Vi. 1665. Øfverbøe 1723.
•Øfribær, den øvre Gaard.
139. Harang. Udt. harang. — Harang 1665 (da Underbrug
til GN. 130). Harrang 1723 (ligesaa).
*Harðangr m. Findes ellers som Gaardnavn i Trøgstad, Sandsvær,
Rollag, Nore, Snrendalen, Orkedalen, Bindalen og indgaar maaske som Iste
Led i Gaardnavnet Halabsk (Hardanbæk, Hardangæbek DN. I 614,
1456) i Høland; desuden haves Landskabsnavnet Hardanger. Navnet
optræder i forskjellige Nutidsformer og er sikkert af forskjellige Betydninger.
Paa nogle Steder, som i det bekjendte Landskabsnavn, i Orkedalen og i
Bindalen, er sidste Led vistnok angr m., Vik, Fjord. I de fleste Tilfælde er
det dog vel rimeligt at tænke paa den Betydning, harðangr har i
Oldnorsk : haarde Livsvilkaar, Nød, Trængsel. Mindre rimeligt er det at forklare
Gaardnavnet af de Betydninger, hvori Ordet nu findes brugt: frossen Jord,
Barfroit, Skareføre. Landskabsnavnet Harðangr har vistnok Folkenavnet
H q r ð a r som Iste Led. Se Bd. I S. 19. V S. 380.
140. Skuldalen. Udt. skuldalen. — Sckulledallen 1665.
Schuledahlen 1723.
Der findes i Sandsvær et Gaardnavn Sknllestad (udt. skulle-, skull-),
skr. i Skullastaudum DN. V 182, 1360; dette Navn er imidlertid
ufor-klaret. Jeg kan ikke give nogen sikker Forklaring af Navnet.
140,4. Stuvestøllien. Udt. stüvestaulli.
Iste Led Stuv m., Træstubbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
