Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
BRATSBERG AMT
Enten maa Utsund engang have udgjort én Gaard * S u n d sammen med
GN. 38. 39 og GN. 41, eller Sund i disse Navne være at forstaa som et opr.
Bygdenavn ; jfr. under «Gamle Bygdenavne» ved Herredets Slutning.
Gaardene ligge i Sundbygden ved Sundkilen (jfr. GN. 34, 2).
34.1. Holtevikeii. Udt. håltevitø.
34.2. Sundet. Udt. sonde.
Ligger ved det Sund, som danner Forbindelsen mellem Sundkilen og det
egentlige Kviteseidvand.
34.3. Kvernnes. Udt. kvennes.
Der maa formodentlig være en liden Kvernbæk ved Stedet, skjønt dette
ikke er angivet paa Amtskartet.
36. Haukom. Udt. hau’kómm. — i Haukom [i Brvggoberg s.]
DN. VI 569, 1452. i Howqwame DN. XI 196, 1470. Hukum St. 106.
Houkom 1585. 1593. Houkum 1602.7i. Houchumb 1665.
Hou-ckum 1723.
*Haukhvammr? Samme Navn, med samme Udtale, i Laardal (GN.
66), skr. i Haukom DN. XI 159, 1446. a, i Haukome DN. IX 304,
1455. XIII 93, 1455. Antages Bd. VIII S. 169. V S. 433 at være opstaaet af
*Haukeimr (jfr. Haukum i Vegusdal og Haukjem i Rollag). Da Udtalen
af -heim r i Stedsnavne i det nærliggende Seljord S. er -eim, ikke -om (se
Seljord GN. 47), tør man dog sikkert antage, at "Haukeimr vilde have
været udt. -eim i Kviteseid. O. R. har derfor vistnok Ret, naar han i StK.
S. 281 efter Formen Howqwame finder det sandsynligst, at 2det Led er
h v a m m r m., uagtet dette Ord jo nu i Vest-Telemarken udtales med aaben
Vokal foran -mm (jfr. det flg. Navn). Den samme Oprindelse har vel ogsaa
Haukum i Vegusdal (Houckam 1596), medens Haukjem i Rollag indeholder
h e i m r. Ogsaa h a m a r r m. (steil Klippe, Bergvæg) udtales nu som 2det
Sammensætningsled tildels -om; men Forklaring af dette Ord vilde stemme
mindre godt med Formen Howqwame og med Haukome ved Gaarden
i Laardal. Iste Led er vistnok Fnglenavnet h a u k r, Høg; efter
Beliggenheden er Forklaring af Elvenavnet Hauka mulig ved de tre Gaarde af
Navnet Haukum, om end ikke sandsynlig.
36,9. Hommene. Udt. håmmann.
Flt. i best. Form; se Indl. S. 57 under h v a m m r.
36. 12. Bergland med Hovet. Udt. bærrlann. hå’ve.
Om Hovet se Skaatø GN. 57.
37. Langeli. Udt. langli. — [i Langhelien (?) DN. XVIII 88,
1471 (efter Afskrift fra 1602)]. Langelimb (1), før under Kirkebøen
1665. Langelie 1723 (da Underbrug til GN. 40).
♦Langalið, den lange Li.
38. 39. Midsund søndre og nordre. Udt. missónn. —
Mid-ßundt St. 204 b. Midsund 1585. 1593. 1602.7»,7». Midsund søndre
og nordre 1665. 1723.
Se GN. 34. 35.
40. Kirkebøen. Udt. føøVføføwrø. — i Kirkiubønom i Svndonom
[i Bruggabærghs s.] RB. 13. Kirckebønn 1585. 1593. Kierckebønn
1602.72. Kirchebønn 1665. Kierekebøen med Langelie 1723.
Kirkjuboerinn; maa have været Kirkegods. Angivelsen i
Svndonom svarer til det nuv. Grændenavn Sundbygden (jfr. GN. 34. 35).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
