Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. KVITESEID
359
Brugæbergh s. DN. VIII 477, 1509.
Brukeber s. DN. VIII 489, 1516.
Brvnckebergh s. DN. IX 467, 1522. XIII 160, 1522.
Brwgabergs s. DN. XI 648, 1531.
Brwggebergh s. DN. IX 780, 1534. Bruggebergs s. DN. VII
824, 1551.
Brunckæbergz s. DN. XI 685, 1534. Brunke[be]rig DN. IX 789,
1540. [Brunckeberg DN. XVI 828, 1564],
Brunkeberg St. 204 b. Brunckeberg JN. 16. 386. 389.
[Bruneke-berig ASt. 161].
*Brungubergar? De indbyrdes afvigende ældre Former med - g g -,
-ng- og -nk - gjøre Forklaringen usikker. Med dette Navn synes man at
kunne sammenstille Navnene Blunkeslet (udt. med «tykt» 1 og lukt o) i
Askim (Bruncke- 1612), Brones i Modum (Brungunes DN. VI 166, 1332.
II 244, 1348. Brunganes RB. 98), en Gaard a Bruggunesæ DN. II 168,
1331, som enten maa være Brones i Modum eller en nu forsvunden Gaard i
N. Aurdal, samt Brungmarken i Klæbu. Man har antaget, at Iste Led i alle
disse Navne er et Elvenavn; i Klæbu er dette endnu bevaret, Brunga (udt.
med lukt o). I Ldsbl. 266 har O. R. henført Brones og under Tvivl
Brunkeberg til Elvenavnet Brunga, medens han i NG. Bd. I S. 42 heller vil
henføre Brunkeberg sammen med Blunkeslet til Elvenavnet B r u n k a (Bronka,
med lukt o, findes nu som Navn paa en Elv i Elverum). Da Form med -nk
dog først kan paavises fra 1427 af, er der dog størst Sandsynlighed for, at
ialfald ogsaa Brunkeberg indeholder Brunga, om Forklaring af Elvenavn
er rigtig. Brunga og Brunka antages forøvrigt af O. R. at være nær
beslægtede og at aflede enten af Adj. b r ú n n, brun, eller af Subst, brún f.,
skarp Kant, Skrænt, snarest af det sidste Ord (Ldsbl. 266; jfr. NG. Bd. III
S. 307). S. B. har derimod været mere tilbøjelig til at aflede Brunga
(Br ugga) af det svenske Dialektord brinde, nu i Østerdalen Bringe, Elgoxe
(NE. S. 316). De mange Former med Brugga-, Brnggu- synes at gjøre
det sandsynligt, at Brugg - ikke blot er en Skrivemaade for B r u n g-, men
at der i MA. virkelig har væiet to Udtaleformer ved Siden af hinanden.
Hvorledes Brugg- kan være opslaaet af B r u n g- i det her omhandlede
Navn, er uvist. Hvis der i DN. II 168 ved a Bruggunesæ virkelig er
ment Gaarden Brones i Modum, antager Hj. Falk (Bd. V B. 231), at
Forandringen skyldes Dissimilation, paa Grund af n - i Navnets sidste Led; men
denne Forklaring kan ikke anvendes paa Bruggubergar, hvor intet
-n følger. Heller ikke for Overgangen af Br ung- til B r u n k- (fra 1427 af)
kan der paavises andre Exempler. Hvilken Elv Navnets lste Led skulde
sigte til, bliver vanskeligt at afgjøre. Hvis Navnet opr. er et Gaardnavn,
ikke som nu Bygdenavn, maa det have været Navn paa Kirkestedet og
Præste-gaarden, og J. M. Lund siger ogsaa (Beskriv, over Øvre-Tellemarken. S. 235),
at Sognets gamle Stavekirke laa paa en Gaard Brunkebergs Grund. Den nuv.
Kirke (opført 1790) ligger paa Kirkegroven, det nuv. GN. 82, og ifølge Jens
Nilssøn (S. 389) maa den gamle Kirke have ligget paa samme eller omtrent
samme Sted. Skal en Gaard Brunkeberg have faaet Navn efter den
nærmeste Elv, maa dette da have været Morgedalsaaen (eller Dampedalsaaen) ;
men dette synes umuligt, da denne Elv i gammel Tid vistnok har havt et
ganske andet Navn (se under «Gamle Bygdenavne» ved Herredets Slutning).
Hvis derimod Navnet Brunkeberg, før det blev Navn paa Kirkestedet, har
betegnet hele det Høideparti, som ligger mellem Morgedalen og Aardalen, kunde
Brunga (Brugga) snarere have været Navn paa Bygdaraaen eller ialfald
paa den Del af denne Aa, som gjennem Aardalen løber parallel med
Morgedalsaaen, inden den bøier i en ret Vinkel mod Øst ind i Seljord. Men ogsaa
dette bliver tvivlsomt, da denne Elv ikke langt østenfor dens skarpe Sving
gaar igjennem et lidet Vand, Vigdevand, beliggende i Brunkeberg, og dette
Sønavn antages, vel med Rimelighed, at indeholde et Elvenavn V i g ð (se NE.
S. 296). Det forekommer mig derfor, at Forklaring af et Elvenavn Brunga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
