Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
BRATSBERG AMT
61.4. Bjørneflaten. Udt. bjø’nnflatinn.
Sidste Led er Flt. i best. Form af Flot f., Flade, svarende til et
gammelt f 1 a t i r n a r.
61.5. Piparflaaten. Udt. pi’parflçti.
1ste Led Pipar, Fløitespiller, 2det Led Ent. i best. Form af Flot f.,
hvorom se Indl. S. 50 under flqt.
62. Huvestad. Udt. hu vesta. — i Hwghestaa, [Hwgestaa,
Hwghestaæ] DN. IX 467, 1522. i Hwwestad, [Hwwestadh] DN. IX
780. 781, 1534. [Horstad? (eller Hwstad ?) DN. XVI 828, 1564],
Huffuestad 1593. i Hustadum DN. XVIII 88, 1471 (efter Afskrift fra
1602)]. Huffuestad 1602.l/2. Hustad 1612. Huffuestad med
Romme-dallen 1665. Huwestad med Rømdal 1723.
*Hugastaðir? Samme Navn i Laardal (GN. 25). Begge ere opførte
i PnSt. S. 135 under det gamle Mandsnavn H u g i, men med den
Bemærkning, at de dog mnJig kunne sammenstilles med Hufnunes RB. 464, nu
Huvnes i Vinger, og Hufuurud i Vaaler Sml. (nu ukjendt Sted), «der
henvise til en anden Oprindelse (af et Elvenavn lin fa ?)». For dette Steds
Vedkommende synes dog Oprindelse af Elvenavn udelukket. — Om
Underbruget se under GN. 63,1.
63. Gjershvam. Udt. jéé’rsönn. — Gerasuam DN: X 780, 1545.
Jerushuam DN. X 812, 1554. [Gerisvam ASt. 83]. Gerißuam 1593.
Gierißuam 1602.Vx. Gierißhuamb 1665. Giereshvam med
Raamund-dalen 1723.
*Geirulfshvammr, af Mandsnavnet Geirulf r, som var alm. i
Norge i den genere MA. og endnu er brugt i en stor Del af Kristiansand
Stift. Mærkelig er Overgangen af h v amm r til -ónn. Har i senere Tid
alm. været skr. Gjerdeshvam.
63,1. Raamunddaleii. Udt. rammönndalen. — Underbrug
1723; se under Gaards-No.
Af Mandsnavnet Raamund (R á m u n d r).
64. Bygland. Udt. byqglann. — Byghland 1593. Biuglannd
1602.72. Buøgland 1612. Biugland 1665. 1723.
*Byggland; 1ste Led er Kornnavnet bygg n., Byg.
65. Donstad. Udt. do’nsta. — Dønnestad St. 204 b.
Døne-stødull, Dønnestødull 1602.72. Dennestad 1612. Donnestad 1665.
Dønnestad 1723.
Da Navnet har Tostavelsestone, kan 1ste Led neppe være Dugnad, som
antaget ved Dooevolden i Skaatø (GN. 6,11). Desuden er der vel liden
Sandsynlighed for Sammensætning af dette Ord med -stad. Efter Formen i
St. skulde man nærmest tro, at Iste Led var oldn. duna f., eller
Folkesprogets Dun n., Drøn, Bulder; Verbet duna, drønne, angives af Ross udt.
med langt lukt o i Telemarken. Men heller ikke dette Ord synes at passe i
denne Sammensætning, da Oprindelse af Elvenavn neppe kan antages. Maaske
kan man tænke paa en lydlig Forandring af Dungestad m. (ogsaa
Dunge-støde n.), Sted, hvor en Gødseldynge har ligget; dette vil dog være en
yderst usikker Formodning.
65, 1. Hakedalen. Udt. ha’Jcadalen.
»Hakadal r; se Hovin GN. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
