Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. NISSEDAL
373
Nizir (d. e. *Niðsir) er sær m., Sø, som i den ubetonede 2den Stavelse
er svækket til - s i r, hvorved Navnet har faaet en ydre Lighed med Sønavne
som Lýsir, Þessir, der ere afledede af Ord, som ende paa -s. Om
lignende Svækkelse af - sær i senere Former af forskjellige Stedsnavne se Thj.
VSS. 1891 S. 212 ff. Sikkert har N i ð været det gamle Navn ogsaa paa to
andre Elve i Landet, Nidelven ved Trondhjem (en Del af dens Løb kaldes endnu
Ne’a) og Ne’a i Storelvedalen, og sandsynligvis forekommer det desuden i flere
sms. Stedsnavne, som nu begynde med Ne-, Det nævnes blandt Elvenavnene
i Snorres Edda. K. ßygh har formodet, at N i ð staar «i Forbindelse med
n i ð r, ned, saaledes at det betegner den lavt liggende, den som har et dybt
Leie» (Bd. XIV S. 370). Ved Nidelven i Trondhjems Stift skal dette passe paa
dens Løb gjennem den største Del af Klæbu og Strinden; men det kan neppe
siges at være karakteristisk for nogen længere Strækning af den her
omhandlede Elvs Løb. Hellquist har (Svenska sjönamn S. 182) fremsat, men
kun som «en lös gissning», den Formodning, at N i ð kunde være beslægtet
med det gotiske Subst, n i d w a f., Rust; Betydningen vilde da være: den
rustgule, gulbrune. Magnus Olsen har søgt at finde en Betydning af mindre
speciel Art for dette Elvenavn, som synes at have havt en ganske stor
Udbredelse. Han holder det for beslægtet med nyislandsk n i ð u r m., Elvebrus
Dette Ord er igjen beslægtet med Verbet «gnide» og er fortolket som
«Vandets Gniden mod Bundens Stene»; han antager derfor, at N i ð har
Betydningen: «(Sted i) Elv, hvor Vandet gnider og bruser hen over Stenbunden»,
eller maaske nærmest: «Elv (eller et Sted i en Elv) med en bestemt Slags
Stenbund (Rullestene?), med bestemt Fald af Vandet og med den af d«jse
Forhold betingede eiendommelige Elvebrus» (Magnus Olsen, Stedsnavnestudier.
Kr.a 1912 S. 99 ff). Dr. H. Reusch har meddelt mig, at en saadan
eiendommelig Elvebrus lettest kan tænkes at opstaa ved, at Elven under sit Løb
støder Bundens løse Stene mod hverandre; derved vil Lyden af Vandets
Brusen faa en eiendommelig Klang. — Præstegj eldet laa tidligere til Kviteseid
(se S. 349).
* NISSEDAL SOGN.
Kirken og Sognet kaldes i ældre Tid efter Kirkestedet Tveit
(GN. 9):
Þuæitar s. DN. I 363, 1385.
Þuæita k. DN. IX 189, 1395.
Thveite k. i Nissedalle DN. I 563. 564, 1441.
Thvedæ s. DN. I 590, 1450.
Gaardenes Navne: 1. Nordbo. Udt. no’rbø. — Nordbøn DN.
VII 700, 1528. Norbøenn St. 203 b. Nordbøn 1585. Norbø 1593.
Nordbønn 1602. Vi. Nordboen 1665. Nordbøe 1723.
•Norðbœrinn. Se under GN. 4. 5.
2. Midbø. Udt. middbø (ogsaa opg. mibbø). — Mydtt Bøn
DN. IX 766, 1533. Jfr. DN. IX 466, 1521 [i Grafuabøø i Midbønum],
Medbøn DN. IX 813, c. 1560. Midbøenn St. 205 b. Medbønn 1593.
Midbønn I6O2.V2. Midbøen 1665. Midbøe 1723.
•Miðbœrinn, Midtgaarden. Se under GN. 4. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
