Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
BRATSBERG AMT
44. Haugen. Udt. hau’jen. — a Haugenom DN. VIII 393,
1457. Hogenn St. 199 b. Hougen 1585. 1602.7i. 1665. Houeken
1723.
Haugrinn; se Indl. 8. 53.
45. Taraldlien. Udt. tåråliæ. — i Tharaldalydh DN. I 619,
1459. i Taraldelidh DN. I 696, 1490. i Toralzlit DN. I 701, 1492.
Torlij 1585. Taraldli 1593. Tharaldliidt 1602.7!- Tarali 1612.
Taralj 1665. Taralie 1723.
"Þóraldallð, af Mandsnavnet Þ ó r a 1 d i, svagt bøiet Sideform til
det hyppigere brugte stærkt bøiede Þ oral dr (jfr. under Solum GN. 68).
Jfr. Vinje GN. 4. Se PnSt. S. 265.
46. Gjeitestad. Udt. jeitsta. — a Gerdistada DN. I 491, 1422?
[Gedestad DN. XVI 824, 1558], Giedstadt 1585. Gieddestad 1593.
Gudestadt (!) 1602.7s. Giedestad 1665. Giædestad 1723.
Sandsynlig *Geitisstaðir eller ’Geitastaðir, enten af et
gammelt Mandsnavn Geitir, der kjendes fra Island, hvor det dog ikke var
meget brugt, eller af G e i t i, som efter enkelte Stedsnavne synes at have været
en i Norge brugt Sideform deraf. Se Bd. IV, 1 S. 235. Hvis Navnet i DN. I
491 er at forstaa om denne Gaard, maa det være feilskrevet; i PnSt. S. 88
har O. R. derimod antaget, at det har været Navn paa en nu forsvunden
Gaard og mulig kan indeholde Kvindenavnet G e r ð r.
47. Hustøl. Udt. hustøü. — Hustul 1665 (da Underbrug til
GN. 50). Hustuul 1723 (ligesaa).
Ligger ved Huselvens Vasdrag. Begge Navne indeholde vel Ordet
«Hus»-Jfr. Husstøl i Hjelmeland S. i Stavanger Amt.
48. Rolleivstad. Udt. rå’ddeivsta. — Rollostad DN. IX 798,
1549. Rollestad 1585. Rollestadt 1602.72. Roleffstad 1612.
Rolleff-stad 1665. Rollefstad 1723.
•Rolleifsstaðir, af Mandsnavnet Rolleifr (Hrolleifr), der
endnu bruges paa nogle Steder. Se PnSt. S. 208.
49. 50. Gryte nordre og søndre. Udt. grý’te. — a Grythæ
(henført under Veum S.) DN. IX 363, 1483. Gryde 1585. 1593.
1602.7i,7s. Gryde nordre, Søndre Gryde Hustul (!) 1665. Gryde
nordre, G. søndre med Hustuul 1723.
Vistnok * G r ý t a, et særdeles hyppig forekommende Elvenavn, afledet
af grjót n., Sten. Ligger ved Hnselvens Udløb i Dalaaen, og Navnet har
antagelig opr. tilhørt den første af disse Elve. Denne kaldes JN. 382 Gryteaa
og Broen over den Grytebro; men disse Navne kunne dog være sms. med
dette Gaardnavn. Se NE. S. 82.
51. Besjord. Udt. léssjór. — Bestgiord 1665. ßestjord 1723.
Sandsynligvis *Bessagerði, af Mandsnavnet Bessi (Bersi), som
var meget alm. i Norge i MA. og forekommer i en hel Del Stedsnavne.
Skrivemaaden Best- er vel feilagtig; Bessebostad i Trondenes, som sikkert
indeholder dette Mandsnavn, er i 17de og 18de Aarh. skr. Beste-, Bæste-.
52. Haasum. Udt. hasömm. — Aaßemb 1665. Aasem 1723.
Synes at være Dat. Flt. af h a 1 s m. i en af de Indl. S. 53 anførte
Betydninger. Efter de ældre Former skulde Navnet være et opr. * A s e i m r.
Dette er dog ikke sandsynligt, da Gaarden hører til de mindre Gaarde og
Forekomst af «Halvemaal» (Indl. S. 23) i Navnet er lidet rimelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
