Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
411
48,6. Holtet. Udt. hçl’te.
49. Tveiten nordre. Udt. nörtveite og -tveiten. — i Tweitheno
DN. IV 771, 1510. paa Thwetthen DN. X 790, 1550. Tuedenn 1585.
1593. 1602.Vi. Tuedten nordre 1665. Tvetten nordre 1723.
"Þveitin; se Indl. S. 83. Af Udtaleformerne er den første Nom., den
anden Dat, Jfr. GN. 66.
50. Bilstad. Udt. bilista. — [i Bylstadum DN. XV 126, 1520],
Bimstad 1585. Byrestad 1585 [Bildstadt ASt. 84], Bildstad 1593.
Bilstadt, Bildstad 1602.Vi. [Billstadt ASt. 162], Billestad 1612. JN.
54. Bildstad med Rørtuedt 1665. Bildstad med Rørtvedt 1723.
•Billastaðir? Synes at kunne komme af et Mandsnavn B i 11 i, som i
MA. var alm. i Sverige, men hvortil der i Norge kun findes et eneste usikkert
Spor, Bilasun1 i DN. VII 413, c. 1440, Undal. Deraf synesat komme det
nu forsvundne Billarudh i Degernes S. i Rakkestad, Billerud i
Eidsko-gen og i 0. Toten og maaske Bilstad i Heskestad. Se Bd. 1 S. 125. III
S. 228. X S. 40
50, 4. Røirtveit. Opg. udt. rør-, røir-, rårr- (efter
Lensmandens Opgave skal røir- være den virkelige Udtale). — Rougthued
1602-Vs. Underbrug 1665. 1723; se under Gaards-No.
Iste Led er vel røy r r m., Stenrøs.
50. 5. Faaloren. Udt. falóre, fa lúre.
51. Seltveit. Udt. selltveit. — Sselathweth DN. IV 754, 1497.
Sillettued 1585. Selliußtuedt 1593. Sillethued 1602. Vi. Sillestuedt
1665. Sillestvet med Reine 1723.
Efter den ældste bevarede Form skulde Navnet være et Selaþveit
(saa O. R. under Tvivl i Norges land og folk. VIII, 2 S. 582). 1ste Led synes
da at maatte være Gen. Flt. af s e 1 n., Husene paa en Sæter; men efter
Beliggenheden nær ved Kirken synes dette at være en usandsynlig Forklaring.
Da Nabogaardens Navn (Kittilstveit) indeholder et Mandsnavn, kunde det
synes rimeligt, at S s ela- var en unøiagtig Skrivemaade for Selja-, Gen. af
Mandsnavnet S ei i; men da man har Gaardnavnet Seltveit baade i Mo S.
(GN. 26 foran) og i Rauland S., er det vel snarere at forstaa som * S
eijult veit, af Trænavnet selja f., Silje. Skrivemaaden S s e 1 a- kan da
sammenlignes med Silagiordefor Selju- (DN. I 626, 1462); se under
Her-redsnavnet Seljord (S. 321). — «Reine» er en Bøiningsform af r e i n f., hvorom
se under GN. 29.
51,3. Kaasen. Udt. Jcç’se.
52. Kittilstveit. Udt. Içésstveit. — Kiethelsthued St. 202.
Kittilstued 1585: 1593. Kilßtued 1585. Kiettilßthued 1602.Vi.
Kittels-tued 1665. Kittelstvedt 1723.
*KetilsJ)veit; af Mandsnavnet K e t i 11 (Ketil).
53. Lofto. Udt. ld’fftó. — Lofton 1723.
Maaske samme Navn som Lofthaug i Sannikedal (GN. 20); i Nesodden
har dette Navn nu Formen Loftu. Kan ogsaa være Dat. Flt. af Loft n. (se
Indl. S. 66 under 1 o p t). Navnet skrives ogsaa Lauvto, som om det var sms.
af 1 a u f n., Løv (i Stedsnavne om Steder, hvor der voxer Løvtræer), og t o f.,
Grønning mellem Klipper; en saadan Forklaring vilde dog vel stemme mindre
godt med Udtalen.
1 I dette vil dog Lind (Sp. 139) se et Mandsnavn B11 i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
