Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. LAARDAL
427
*) ’Skínandi; 8e Rauland GN. 24, 2. Er en Sæterhavn.
2) Skruv betyder maaske her «Udbygning til et Hus»; jfr. Kyrkjeskruv,
Udbygning til en Kirke, Vaabenhus. Jfr. Bø GN. 26,10.
48. Yassend. Udt. vassténn, vass&nd. — a Vashende DN.
III 677, 1480. Vassenngh DN. X 780, 1545. Vasszennæ DN. XII
801, 1553. Wadßennde St. 195 b. Waßenn 1585. Vadzsende 1593.
Vatzennde 1602.72. Wasende 1612. Waßende 1665. Wasende 1723.
*Vatsendi; ligger ved Enden af et lidet Vand.
49. Dauve. Udt. dauve, dauvi. — Doffuenn 1593. Douen
1602.72. Doffuenn 1612. 1665. Døfven 1723.
Efter Udtalen synes Navnet nærmest at være Dat. af et Ord at’ Han- eller
Intetkjøn ; meu hvilket dette skulde være, kan jeg ikke paapege. De ældre
Formers Endelse -en(n) kan maaske tyde paa Sammensætning med vin.
Isaa-fald synes Navnet at maatte være et ældre * D <j 1 v i n, med dalr som Iste
Led ; D q 1 v - kau have udviklet sig til Dauv- ligesom Mandsnavnet Q 1 v i r
til Au ver (jfr. under GN. 51). Sikker er dog denne Forklaring ikke, og i
ethvert Tilfælde vil vel dette Navn ikke kunne sammenstilles med den Indl.
S. 86 f. omhandlede Klasse af meget gamle Sammensætninger med vin, da
der i denne Del af Amtet ikke Andes andre saadanne Navne. Maaske kan
v i n have holdt sig temmelig længe i Dialekten, mulig i en indskrænket
Betydning: liden isoleret Græsmark eller lignende.
50. Tveiten nordre. Udt. tveiten. — Tweden DN. XI 248,
1510. Tued 1585. [Tvettan ASt. 80]. Tuedenn 1593. Thueden
1602.72. Thuedten nordre 1665. Tvetten nordre 1723.
Se GN. 37. — Tveiten «søndre» er GN. 68.
51. Auversekre. Udt. auversæker (ogsaa hort -eker. — i
Ollwersækro i Smørklæp DN. X 234, 1502. Vllffuisager 1585.
Vlffues-acker JN. 378. Øffuersager 1612. Offuersecher 1665. Øfversæchre
1723.
* Q 1 v i s e k r a. Af Mandsnavnet Qlvir (Alvir), som nu i
Telemarken og Raabyggelaget har Formen Auver. 2det Led er ekra f., gjenlagt
Ager. — Om «Smørklæp» se under «Grændenavn» ved Herredets Slutning.
52. Midbø. Udt. mibbø. — Midbønn 1585. Midbøn JN. 378.
Midbøen 1665. Midbøe 1723.
* M i ð b oe r, Midtgaarden ; ligger mellem GN. 51 og 53.
53. Kvaale. Udt. kvale. — Hualle St. 195. Huallenn 1585.
Hualle 1593. 1602.Vi. Quallen i Smørklep 1665. Qvallen 1723.
* H v á 11 m., i Dat.; se Seljord GN. 64.
54. Ormestøl. Udt. åWmestøil. — Ormestødell 1593 (anført
under Øifjeld S.). Ormstøell 1665. Ormstøel 1723.
Vistnok ’Ormastqðull, af Dyrenavnet o r m r (jfr. GN. 63). * O
r-mars-, af Mandsnavnet Ormarr, vilde vel have givet en noget anden
Udtale (Ormas-).
55. Førstøl i Smørklepgrænden. Udt. førrstøil. —
Fyrre-stødel 1593. Føristødull 1602.7i. Førrißdøll 1665. Føristøel 1723.
* F y r i (s) s t q ð u 11; jfr. GN. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
