Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
BRATSBERG AMT
(vides dog ikke at være brugt saaledes) eller snarere som Navn paa en Fos,
da der er en Kvern ved Stedet. Paa Island er der et Skar ved Navn
Sópandaskarð (Kålund, Hist.-topogr. beskriv, af Island. I S. 366); men
hvorledes Iste Led i dette er at forstaa, er mig ubekjendt. Det kan dog ikke
siges at være sikkert, at Iste Led i Sopanstad er Sópanda-, da St. har
Sopulstad og n først viser sig efter 1600. Formen i St. forudsætter et
•Sópulsstaðir, af et ellers ukjendt * s ó p u 11, opstaaet af *svápull,
som kan være beslægtet med só pa og ligeledes have havt Betydningen: den
sopende, feiende. En Stamme s v á p- foreligger i -Gaardnavnet Sopreim i
Høland, skr. i Suapræimum RB. 451, og O. R. har antaget, at denne ej
beslægtet med s ó p a, og at Forleddet i dette Navn er et Elvenavn (Bd. II
S. 202). Et *Sópull maatte antages at have været et Fosnavn. Naar
* S ó p u 1 s- var afslidt til Sope(s)- (jfr. Formen fra 1595), kunde dette tjenkes
ombyttet med det forstaaeligere Sopan(ds)-.
74. Ofteli. Udt. affteli. — Offteliidt St. 195. Opteledt St.
196. Optteli 1585. 1593. Offttelii 1602.V2. Offtelj 1665. Oftelie
1723.
•Uptalið? 1ste Led kan indeholde Gen. enten af det under GN. 72
formodede Sønavn *Upti eller af selve denne Gaards Navn. Paa Grund af
Sammensætningen med lið skulde man helst vente et Elvenavn som lste
Led; men efter det under Gaardnavnet Ofte anførte synes det vanskeligt at
antage en saadan Forklaring her.
75. Ljosdal. Udt. josdal. — i Mitbøn i Lysedal DN. XII 239,
1499. Liußedall St. 195. Liußdal 1585. Liußedall 1593. 1602.»/s.
1665. Liusedal 1723.
•Ljósidalr, af Adj. ljóss, lys, blank, skinnende. Et bredt Vand i
Dalen har maaske givet Anledning til Navnet. Den ældste Form maa vel
være unøiagtig. Den skulde nærmest tyde paa et opr. *Lýsudalr, af
Elvenavnet Lysa; men hermed stemmer ikke Udtalen.
76. Førstøl. Udt. førrstøil. — Førrestøffuil 1585. Førrestødel
(anført under Øifjeld S.) 1593. Fyristudull 1602.Vi• Førrißdøll med
Møreke 1665. Føristøel med Mørche 1723.
•Fy r i (s) st q 8 ull; af fyri n., med Furu bevoxet Sted (Indl. S. 51).
Jfr. GN. 55. — «Mørcke», nu Mørke, er Brugs-No. 2. 3 (ogsaa kaldet Kaasen).
Jeg kjender ikke Betoningen; formodentlig er det best. Form af mqrk f.,
Skov.
77. Landsværk nordre. Udt. lännsværlc. — Landtzwerek
med Offtelj 1665. Landswerch 1723.
•Landsverk; jfr. GN. 62.
78. Hovde. Udt. hfrvdentf). — Hoffde 1593. Hoffdan 1602.
V». Hoffde med Krogebøen 1665. Hofden med Kragebøen 1723.
•Hqfði m.; jfr. Hovin GN. 35. — Om Underbruget se under
«Forsvundne Navne».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
