Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
BRATSBERG AMT
Gaardenes Navne: 1. Bringsvær. Udt. bringsvær.—
Brings-werdh i syndhræ Lidhin DN. V 633, 1472. Brinngswerdt St. 199.
Bringsuer 1612. Brinßuerdt 1665. Bringsverd 1723.
Biings- findes som Iste Led i adskillige norske Gaardnavne (fuldstændig
Oversigt over disse Bd. IV, 1 S. 139), deriblandt Bringsvær her i Vinje, i
Fjære og i Hægelaud og Bringsjord i Lyngdal. Rent lydlig tilbyder der sig
flere Forklaringer. Da -ms kan gaa over til -ngs. er der Mulighed for, at
Brings- kan være opstaaet af Brim s-, Gen. af brim n., Vandets Brydning
mod Land (jfr. Bd. IV, 1 S. 139); men denne Forklaring passer dog ikke her,
hvor Gaarden ligger langt inde i Landet og ikke ved nogen Sø. Heller ikke
tør man tænke paa Forklaring af Ordet Bring m., Bringebærbusk, da dette
ikke synes at være brugt i denne Del af Landet (se Aasen). Brings- kunde
være Gen. af et sammendraget, opr. med -in gr eudende Ord; men dette er
her ikke sandsynligt, da Navnet isaafald vistnok vilde have faaet
Enstavel-sestonelag. Tilbage staar da Folkesprogets Bring m., Fjeldside, Skraaning,
og det i MA. som Tilnavn brugte br in gr (se K. Rygh S. 8 og Fritzner).
Desværre giver ikke 2det l.ed -werdh os nogen Veiledning til at fastslaa
Betydningen af lste Led, da det heller ikke synes muligt sikkert at bestemme
Betydningen af 2det Led. I Bringsvær i Fjære (udt. -vær), skr. B r i n g
x-fiard DN. VI 647, 1491, -uer, -uerd i 17de Aarh., og vistnok i Bringsvær i
Hægeland (udt. -før og -vær), skr. Bringswerd 1668, er sidste Led ligesom i
Bringsjord (udt. -jór) i Lyngdal, skr. Briuxfiørd ASt. 90, Ordet fj(jrðr m.,
Fjord; men det kan ikke opfattes saaledes her i Vinje (se ovfr.). Om veiör
m., Mad, Maaltid, kan der ikke være Tale og neppe heller om verö n.,
Betaling. Mulig kunde -werdh være Dat. af Ordet vçrör m., Vagt,
Vagthold, Vægter (for v e r ð i). Dette findes som 2det Led i flere Gaardnavne og
antages af Magnus Olsen at forekomme i Formen -ver i Navnet Haver i Ogne
(Bd. X S. 94). Dette Navn Bringsvær maatte da betyde: Sted paa en
Fjeld-skraaning, hvor der holdes Vagt. Det er dog uvist, om -wefdh tør
forstaaes som * - v e r ð i, og desuden har Iste Led i de med v <j r ð r sms.
Stedsnavne aldrig ellers Genitivform og betegner ikke det Sted, hvor der holdes
Vagt, men det, som bevogtes, t Ex. Sundvqrðr (Sundvagt); se Bd. X
S. 68 Da Ordet h verf i n som 2det Sammensætningsled har Nutidsformen
-vær i Bygdenavnet Sandsvær (opr. Sa n d s h v e r f i), tør man mulig tænke
paa dette ogsaa ved Bringsvær i Vinje; men denne Forklaring bliver dog
temmelig usikker, da Sandshverfi vistnok skrives Saansweer DN. II
463, 1411, men -nerd med -rd først JN. 23 (en enkelt Gang ved Siden af
andre Former). Fritzner tillægger Ordet hverfi Betydningen «Bygdelag»
(Fritzner II 113); det maa dog vistnok ogsaa kunne have havt omtrent samme
Betydning, som det Ord, hvoraf det er afledet, h var f n., kan have:
Land-fremspring, der stikker saaledes frem, at man fra den ene Side ikke kan se,
hvad der findes paa den anden; jfr. og»aa den af Ross fra Telemarken
anførte Betydning af Kvarv: Hjørne, Vinkel, Krog. Trods Skrivemaaden - werdh
allerede i 1472 forekommer denne Gjetning om Navnets Betydning mig at
være den rimeligste. Iste Led maa da være Bring m., Fjeldside, Skraaning,
om hvilket Ord se nærmere under Seljord GN. 104 Da Formen
Brings-werdh kan forstaaes som *Bringssverð, er der endvidere en Mulighed
for, at 2det Led kunde indeholde den Stamme Sverj-, som er omhandlet
Bd. VI S. 4, og som er antaget at sigte til Strøm i Vand eller Bugtning af
Terrain; denne er dog neppe paavist brugt som 2det Sammensætningsled.
2. Flaaten. Udt. flg ten. — i svndhre Lidhen a Flotan DN.
V 633, 1472. i Flothenne i Liidhenne ’ DN. IV 793, 1520. Flott
1585 Flodden 1612. Flaatten 1665. Lien eller Flaatten 1723.
•Fl o tin, i Dat.; se Hitterdal GN. 9 i.
3. Lien. Udt. U’e. — i nørdre Liid DN. V 633, 1472 Lydhen
DN. VII 777, 1536. Nørdrelij St. 199. Lij 1585. Lidt 1593.’ Lid
1602.V«,1/»,1/« (d- e- GN. 1—3). Lien 1665. Lie nordre 1723. .
Li 5 ( H 1 i ð ) f.; se Iudl. S. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
