Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
439
33. Ringhus. Udt. rengus. — a Ringhussum DN. I 701, 1492.
i Ringehus DN. VIII 854, 1561. Ringshuß St. 197 b. Ringiuß 1585.
Ringhus [ASt. 84], 1593. Ringhuß 1602.V!. Ringhus med Brecke
1665. Ringhuus med Broche 1723.
Ringhúsar, Iste Led ringr (hringr) m., Ring, Kreds. Om
Navnets Kjøn se Indl. S. 11 f.
34. Midbø i Aabø. Udt. middbø. — i Midbønom i Aabøø
DN. IX 385, 1493. i Medbøen i Aabøø DN. VII 781, 1538.
Mid-bønn 1585. 1602. Vi. 1665. Midbøe 1723.
Miðbœrinn,, Midtgaarden. Jfr. under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning. — A boer er et Grændenavn (Aabcgrænden), men maa
ligesom M a n á s s (se under GN. 20) opr. have været en gammel Gaard. Af
á f., Elv.
35. Groven i Aabø. Udt. gró’ven. — Groffuenn 1585. 1602.
Vi. 1665. Grofven i Aabøe med Udgaarden (Lensmandsgaard) 1723.
•Grófin; jfr. GN. 21.
36. Drotning. Udt. drçttnéng. — Drottning St. 197 b. Drotting
1585. Drottningh 1593. Drottingh, Drodtningh 1602.Vi. Drottningh
1612. Drotning 1665. 1723.
Ordet dróttning f., Dronning, kan neppe have været brugt som
Gaardnavn. Maaske kan sammenstilles Drotninghaug i Søkkelven (Drottninghough
1617), hvorom Strøm siger (Søndm. Beskr. II S. 194), at den har sit Navn
«af den skjønne Saterdraatt eller Sæteravling, som her falder». En Afledning
Draattning nf det alm. Draatt m. kjendes dog ikke hverken af Aasen eller
Ross. Se K. Rygh i Bd. XIII S. 144, hvor han gjør opmærksom paa, at
en Sæterdal i Opdal heder Drotuingdalen. Derimod indeholder Drotningsvik
(eller Drotningavik) i Strudshavn S. paa Askoen ved Bergen maaske Ordet
«Dronning» (Bd. XI S. 286). Draatt m. betyder nu i Folkesproget bl. a.:
Udbytte, Produkt, især om Melk, Smør og Ost (Aasen).
37—39. Hylland nedre, øvre og nordre. Udt. hy’lland. —
a Borgene i Hylialandzbø DN. I 551, 1437. i Gardziordinne i
Hyli-lande DN. I 626, 1462. Jfr. Hylgedal DN. I 699, 1491. Hylgeland
DN. I 700, 1492. Hylleland 1585. [Hyllelandt ASt. 84]. Hylland
1593. Hyllelanndt, Hyllannd 1602.Vi,’/a,1/«,Vs. [Hyllandt, Hølandt
ASt. 163]. Nedgaarden Hylland med Fundelj, Lofftsgaarden Hylland,
Nordgaarden af Dysße Hylland 1665. Hylland Svalestuen med
Fon-delj, Hylland søndre, Hylland nordre 1723.
Hy lj al and. Iste Led Gen. Fir. af hyl r m., Hø], dybt Sted i en
Elv. Her er i Tokke den 1 Km. lange Hyllandshøl. — Af de ovfr. nævnte
Navne paa Parter er a Borgene Dat. af b o r g f., hvorom se Indl. S. 44 ;
er ikke medtaget i O. Ryghs Oversigt i Aarsberetn. fra Foren. t. n. Fortidsm.
Bevar. f. 1882. Om i Gardziordinne se Gransherred GN. 8.
«Lofftsgaarden» og «Svalestuen» er meget alm. Partsnavne, og om de øvrige se ndfr.
37.2. Subø. Udt. siibø.
Jfr. Seljord GN. 141.
37.3. Fonneli. Udt. fçnnli. — Underbrug 1665. 1723; se
under Gaards-No.
Vel af Fonn f., Snemasse, Snefon, Sneskred, Jordskred (de to sidste
Betydninger anføres dog ikke fra denne Kant af Landet hverken af Aasen eller
Ross). Samme Navn i Rauland (GN. 51,4).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
