Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
BRATSBERG AMT
Et ú s ]> v e i t. O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 619 formoder unde
Tvivl Husapveit, i hvilken Form Navnet forekommer ved Solnm GN. 76.
25,2. Tjodvorlien. Udt. lço’dvçrlie.
Af Kvindenavnet Tjodvor (af ældre Þjóðvqr). Se PnSt. S. 250.
26. Skovik. Udt. skçvik. — Schouvig 1723 (da Underbrug
til GN. 25).
Vel *Skógvik, af skógr m., Skov. I samme Form haves Navnet i
Veø (Bd. XIII S. 246). I lste Led afslides g ikke sjelden i Sammensætninger.
27. Mule. Udt. mule. — Mulle 1665. Muule 1723.
* M ú 1 i m.; se Eidanger GN. 69.
28. Tveito. Udt. tveitö. — i Tweitannæ DN. III 670, 1477.
a Twetom DN. I 699, 1491. a Twetum DN. I 700, 1492. Tueden
1585. 1593. 1602.Vi. [Tuettan ASt. 84]. Tuedten med Myreiord og
Ruj 1665. Tvetten med Myrejord og Ruui 1723.
(á) Þveitum; se Tinn GN. 123.
28.1. Rui. — Underbrug 1665. 1723; se under Gaards-No.
•Ruðit; se Drangedal GN. 67,7.
29. Ometveit. Udt. ö’metveit. — Omttued 1585. 1593.
Om-tuedt 1602.72. 1612. Ombtuedt 1665. Omtved 1723.
Paa Grund af Udtalen af Iste Led i to Stavelser synes vi ikke her at
kunne have en Sammensætning med Trænavnet a 1 m r, som jo oftere i
dermed sms. Stedsnavne nu har Formen Om- (jfr. Drangedal GN. 3). Maaske
kan Ome- være opstaaet af Q1 m u- eller 01 m ti-, Gen. af Elvenavnene
Alma og Olma; der er en Bæk ved Stedet. Dette bliver dog en usikker
Gjetning. Endnu usikrere vilde det vistnok være at sammenstille dette Navn
med Oma i Strandebarm og i Time (Bd. XI S. 9. X S. 141).
30. Bru. Udt. brü. — Bru St. 197 b. Broe 1602.’/4. Brue
1665. Brou 1723.
Ved en Bro over Vinjeelven.
31. Suregrav. Udt. suregrav.
lste Led formodentlig Plantenavnet Sura f., Syre (jfr. Nasgrav i Seljord,
GN. 116). Om 2det Led se Indl. S. 52 under g r q f.
31.2. Merbrekke. Udt. mæbrekk.
Merbrekke findes først anført i Matrikelen af 1838 og er der forklaret
som «Meirabrekke», hvad der vel maa være at forstaa som «Meir i br ekka»,
den større Brekke, det vil sige «den større Part af Bruget Brekke» (jfr.
Brugs-No. 3). Maaske har Navnet virkelig været forstaaet saaledes i Bygden,
da m e i r i nu almindeligst udtales mçi i Telemarken. Men denne
Sammensætning synes dog lidet rimelig. Efter Udtalen er Navnet snarere et opr.
*Melbrekka, med Bortfald af 1 og Forlængelse af den frg. Vokal, hvori
lste Led er m e 1 r m., Mæl, Sand- eller Lerbakke ved Elv (Indl. S. 67).
Ordet Melbakke anføres hos Aasen.
31, 3. Brekke. Udt. brékke. — Breku St. 197 b. Brecke 1665
(da Underbrug til GN. 33). Broche (ligesaa).
»Brekka f.; se Indl. S. 45.
32. Lunde. Udt. Wndi. — Lunde 1585. 1665. 1723.
* L u n d r m., Lund (Indl. S. 66). Formen er Dat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
