Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
441
Mandsnavn, som skrives Eyloff i 1618 (NRJ. I 126), svarer til det ældre
Mandsnavn 0 y 1 a u g r. Kvindenavnet Eyloff forstaar derimod Lind (Sp.
249) som *Øyl<jf eller maaske snarere *Eil<jf; dette er dog ganske
nkjendte Navne. Overgang af Øy- til Ei- er paafaldende; men da der Andes
Exempler derpaa (jfr. Sande GN. 27, 12), tør det være, at Forklaringen af
0 y 1 a u g er rigtig. Navnet Eilangdalen maa isaafald være meget ældre
end dets Anvendelse som Gaardnavn, da et saadant Kvindenavn ikke findes
anføit i Aasens Navnebog. Den ældre Skrivemaade Ellefdalen er feilagtig.
47,3. Ødegaarden. Udt. øi garen. — Underbrug 1665; se
under Gaards-No.
48. Øde-Yaagsli. Udt. øi’våkslie. — Ouaxliid 1602.Vi. Quaxli(I)
1665. Øwaxlie 1723.
*Vágslíð; af vágr m., Vaag, liden Bugt. Gaarden ligger ved et
mindre Vand. Jfr. under flg. GN. Samme Navn i Grungedal S. (GN. 99).
49. Rotkjøn. Udt. röttk,ønn. — Roedtiøn, før under VVaag
1665. Raathiøenn 1602.Va. Rotkiær 1723 (da Underbrug til Rauland
GN. 26).
Formodentlig *Róttjqrn, af rót f., Trærod. Har alm. været skr.
Rodtjøn, Rødtjøn. — Efter den ovfr. anførte Oplysning fra 1665 synes der at
have været en ældre Gaard * V á g r her.
50. 51. Kostveit søndre og nordre. Udt. kostveit. — a
Kossætiedh, Kossetiedh DN. X 225, 1495. Kostuedt DN. XI 824,
1570 Kogttued, Kostued, Kasthued 1585. [Kostvedt ASt. 84],
Kos-tued 1593. Koerstueidt, Korstued JN. 373. Kostued 1612.
Kaas-thued 1602.Vi,Va. Kostuedt søndre og nordre 1665. Koestved søndre
og nordre 1723.
Den ældste bevarede Form synes ikke at være en saa nøiagtig
Gjengivelse af Navnet, at den kan bidrage noget til dets Forklaring. Efter
Enstavelsestonelaget er det sandsynligt, at Iste Led er sammendraget af to
Stavelser. Kos- kunde mulig være afslidt af Körs-, som igjen kunde være
en Forkortelse af K ó r e k s-, Gen. af det Mandsnavn K ó r e k r, som ligger
til Grund for Gaardnavnet Korstad i S. Fron, udt. korsta med lang lukt
Vokal i Iste Stavelse, skr. a Kourrexstadum DN. IV 148, 1324. a
Corixstadhom i et Brev fra 1429 (Bd. IV, 1 S. 123). Men dette er dog
ikke sandsynligt, da Kostveit kun hos JN. findes skr. med -r. Gaarden
ligger paa et bredt Nes nær Gaarden Kaalos, og det synes mig ikke
utænkeligt, at det er det sidste Navn, som er indgaaet som Iste Led i Kostveit.
Hvorledes end Kaalos er at forklare, synes den gamle Form at maatte have
været Koloss. Et*Kolóssfiveit kunde vistnok allerede før 1495 være
sammendraget til "Kolsjveit eller mulig "Kólspveit, og i Egnens
Dialekt kunde saa 1 falde bort foran s som i hasklut af Halsklut. Paa dette
Bortfald af 1 findes der temmelig tidligt Exempler, saaledes Haashauga
for Halshauga i 1325 (Bd. IX S. 68). Hvis denne Gjetning er rigtig,
er det neppe Gaardnavnet Kaalos, som ligger til Grund for Kostveit, da det
ikke nævnes i ældre Kilder, men Navnet paa Osen selv.
52. Olsnes. Udt. o’lsnes. — Olldtznes 1585. Aulßnes (henført
til Rauland S.) 1602.Vi. "
Antages i PnSt. 8. 189 at kunne komme af Mandsnavnet A u ð u 1 f r.
Denne Forklaring maa dog siges at være noget tvivlsom af den Grund,
at 1 i de med -ulfr sms. Navne sees at falde bort temmelig tidlig
(Exempel i en Runeindskrift fra Rauland fra 1325); jfr. A. B. Larsen, Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
