Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
BRATSBERG AMT
vokalharmoni, vokalbalangse osv. (Kra. Vid.selsk. Forhandl, f. 1913. No. 7)
8. 6. Med større Sandsynlighed kunde man tænke paa Mandsnavnet
Aud-ols, en senere Form af A u ð g i s 1 (A u ð g i 1 s), som forekommer første
Gang 1391 i et Brev fra Lier.
53. Vaamartveit. Udt. vamartveit. — Wommerthued 1602.
Vi. Huamerstuedt 1665 (da Underbrug til GN. 59). Hvammerstvedt
1723 (ligesaa).
V- kan ikke være opstaaet af Hv-; men forøvrigt er Forklaringen
usikker. Da Vaam- kan være opstaaet af V a 1 m-, er der maaske
Sammenhæng med Sønavnet Valmen (med Enstavelsestone) i Osen i Østerdalen (se
Bd. III S. 351) og med andre Navne, som nu begynde med Valm-,
Volm-(se Bd. III S. 231). Vaamar- kunde da være Geu. af et Elvenavn * V q 1 m
(Gen. V a 1 m a r), svarende til Sønavnet Valmen (* V a 1 m r). Stammen
Valm- har S. B. sammenstillet med angelsachsisk w i e 1 m m., Kogen,
Boblen, Fremsprudlen, og ældre tydsk Walm m, med samme Betydning;
disse Ord staa igjen i Forbindelse med oldn. vella, boble, koge, sprudle.
Gaarden ligger i Nærheden af et lidet Vandløb, som falder i Vaamarvandet.
53.2. Grytebæk. Udt. grý’tébekk.
Henviser vel til et ældre usammensat Elvenavn Grýta, saaledes som
antaget for Grytebækken i Rauland. Grýta er afledet af grjót n., Sten.
53.3. Krosbakkene. Udt. krç ssbakkanne.
Om Ordet k r o s s, Kors, i Stedsnavne se Indl. S. 62. Jeg kan ikke
oplyse om, hvad det her sigter til.
53.4. Kingland. Udt. Içinggland.
«King» er den telemarkske Udtale af Kjeng m., der nu bruges om en
Jernkrampe (som drives ind i en Gjenstand med begge Ender), men i ældre
Sprog (oldn. k e n g r) ogsaa om Bugt, Bøining af anden Art. Efter Kartet
synes Stedet at ligge i en Lavning mellem Høider ved Vaamarvandets
Nordende.
54. Løk. Udt. løk. - Løgff(l) 1585. Løgh 1593. 1602.l/2.
1612. 1665. Løeg 1723.
* L oe k r m., hvorom se Indl. S. 67. Har ogsaa i senere Tid alm. været
skr. Løg.
55. Flaaten i Bøgrænden. Udt. flç’ten. — Flottenn 1585.
Flodenn 1602.Va. Flotten i Bøen Grænd 1665. Flaaten med Wraalj
1723.
* F 1 <j t i n ; jfr. GN. 2 og 20. — Om «Wraalj» jfr. Kviteseid GN. 7.
Om Grændenavnet se under GN. 59.
56ä Lofthus. Udt. lafftüs. — Lofthuß 1585. 1593. 1602.V8.
1612. 1665. Lofthuus 1723.
»Lopthús; se Tinn GN. 58.
57. Høgetveit. Udt. høgetveit. — i Hægatveit DN. VII 487,
1480. Høghthued St. 197. Høgetuet 1593. Hogethuedt
1602.Vi-Hougetuedt med Misße 1665. Høyetved med Midser 1723.
Iste Led kan ikke være det Adj., som betyder «høi», saaledes som det
er antaget for Høgetveit i Evje (Bd. VIII S. 192), da dette Ord i
Vest-Telemarken ndtales håg. Desuden vilde vistnok Navnet, om det havde
indeholdt dette Ord, nu have havt Formen Haatveit, siden det er saa gammelt,
at det gaar tilbage til MA. (jfr. t. Ex. Hollen GN. 18. 19). Efter Udtalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
