Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. VINJE
443
skalde lste Led nærmest være Adj. h oe g r, nu høg: let, som ikke volder
Vanskelighed, bekvem, beleilig; men Sammensætning af dette Ord med
|> v e i t synes ikke rimelig. Man tør mulig gjette paa, at Navnet er et opr.
* H e 1 g u |> v e i t, af Kvindenavnet Helga. Dette udtales rigtignok i
Telemarken Hæge; men i Gen. H e 1 g u kunde vel e allerede tidlig ved
Paavirkning af det følgende u være gaaet over til ø og af * H ø 1 g u- være
fremkommet Høge-, I et Brev fra Stange Hdm. fra 1334 (DN. III 160 f.)
skrives Helgu en Gang som Hælgu og en Gang som Hælgu. Sikker
er dog denne Forklaring ikke. Om den ældste bevarede Form skal bemærkes,
at den maaske ikke er fuldt sikker, da Ordet er opfrisket med nyt Blæk, da
Skriften der har været slidt.
57. 2. Tuftevad. Udt. tu ff teva.
Sidste Led er Vad n., Vadested.
58. Midsæ. Udt. missæ. — Misße 1665 (da Underbrug til
GN. 57). Midser 1723 (ligesaa).
* M i ð s æ r, som maa betyde: det midterste Parti af Søen; Gaarden
ligger omtrent lige langt fra Vinjevandets Nordvest- og Sydostende. Smlgn.
miðskip, miðsumar osv. Derimod betyder Midcjø (Miðsjór) i
Kraakstad Mellemsjøen, efter et Vand, som ligger mellem to andre (Bd. II
S. 39). Misje i Heilø, som vel er et opr. *Miðsjóva (Ønavn), synes at
maatte forstaaes paa en no^et anden Maade (se Bd. XI S. 383).
59. Jamsgaard. Udt. jdmmsJcår. — Jannschar 1585.
Jam-skaar 1593. Jemskaar JN. 374. Jamskar [ASt. 84], 1602.1/«.
Jam-schaar med Huamerstuedt 1665. Jamsgaard med Hvammerstvedt 1723.
Jam- er vistnok opstaaet af Hjalm- (jfr. Lunde GN. 28.29). Om de
forskjellige Maader, hvorpaa dette Led kan forstaaes i dermed sms.
Steds-navne, se Hollen GN. 60. Hvorledes det er at opfatte her, er uvist, da det
ikke er sikkert, hvilket Ord der er 2det Sammensætningsled. Det er vel
sandsynligst, at det er garðr, og lste Led er da Hjalm s-, Gen. enten af
hjalmr m. i Betydningen »hjelmformet Høide» eller af Mandsnavnet
Hjalmr. Krafc fortæller (III S. 196), at der ved denne Gaard er en med
Birketræer bevoxet Høi, der har været anseet for hellig, under Navn af
Vettelund. Mulig kan hjalmr sigte til denne Høi. I garðr kunde g
blive forhærdet til k efter s. Maaske er da GN. 56 og 59 begge Parter af en
gammel Gaard, hvis Navn nu er forsvundet; da Gaardene ligge i Bøgrænden
(se GN. 66), har den mulig hedet ’Bær.
60. Nestestu. Udt. nçsstestçg. — Nestestue 1723 (da
Underbrug til GN. 62).
«Den nederste Stue».
60,1. Murtestøl. Udt. murtestøil.
Se under Mo GN. 27, 6.
61. Aarhus. Udt. a rus. — Aarhuß 1585. 1593. [Orbuss JN.
374], Aarhuß 1602.1/*. 1612. 1665. Aarhuus 1723.
Er vel * Á r ó s s; jfr. Hjartdal GN. 10,6. Ikke langt fra Udløbet af et
Tilløb til Vinjevandet, men høit derover.
62. Fetveit. Udt. fe tveit. — Fætuett DN VIII 854, 1561.
Fettued DN. XI 818, 1567. Feethuedt DN. XI 824, 1570. Feettued
1585. Fæthued 1602.7i. Fættuedt 1665. Fætvet med Nestestue
1723.
*FéJ)veit; af fé n., Fæ, og þ v e i t f. (Indl. S. 83).
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
