Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
BRATSBERG AMT
Se Indl. S. 57 nnder h v a ni m r m. O. R. har i NG. Mscr. antaget, at
Formen mnlig er Dat. Ross anfører imidlertid Kvaamm som Hunkjønsord
fra Vinje.
88. 89. Edland nedre og øvre. Udt. Eddand. — Elland 1585.
Eland 1593. Elland, Erland 1602.Vi,V2. 1612. Edtland søndre, Nordre
Edtland med Giestløes (og Mellum Edtland, før derunder) 1665.
Edtland med Mellum Edtland og Giesløs (GN. 88), Edtland 1723.
O. R. antager StK. S. 68 Nutidsformen Eddand for opstaaet af Erland
efter den ene Form fra 1602. Erland kan dog ikke være det oprindelige, da
isaafald ingen Forklaring vilde frembyde sig. Navnet er formodentlig et opr.
* E 1 r i 1 a n d, af e 1 r i n., et med Older bevoxet Sted (Indl. S. 87 nnder
Q1 r). Dette kunde blive til ’Æreland, ligesom q 1 r i Vest-Telemarken er
blevet til Aar, og af en forkortet Form *Ærland (jfr. Erland 1602) vilde
fremkomme Elland, Eddand (med aaben Vokal). Erland Andes som
Gaard-navn paa fl. St., overalt udt. med lang Vokal, saaledes Erland i S. Undal
udt. <B r-\ det har vist overalt den her formodede Oprindelse. Jfr. Bd. IX
S. 158. — Har ogsaa været skr. Etland.
88,5. Venemo. Udt. vé’nemó.
Iste Led vel Adj ven, smuk; jfr. Mo GN. 40.
88,9. Tveraas. Udt. tverås.
Jfr, Tverberg i Tinn (GN. 36).
90. Vetrhus. Udt. véttrus.
Jfr. Seljord GN. 120.
91. Midtveit. Udt. mittveit. — Mithued 1585. Meltuedt 1593.
Mittued 1602. V2. Meetuedt 1665. Meetved 1723.
92. Gunvaldjord. Udt. gonnválljór. — Gundvoldsiord, før
under Groven (GN. 94) 1665. Gunvoldsjord 1723 (da Underbrug til
GN. 94).
Navnet Gunnvaldr var alm. i Norge i MA.; men det formodes i
PnSt. S. 106, at Gaardnavnet ikke er meget gammelt (jfr. om Navnet
Jon-aaker under GN. 68). Det kan dog skrive sig fra en Tid, da man endnu
brugte -s i Gen. i Mandsnavne, da dette i Udtalen ikke sjelden bortfalder i
Stedsnavne. 2det Led er vel j <j r ð f., Jordstykke, ikke g e r ð i n., hvorom
se Indl. S. 61.
92,3. Langesæhalliu. Udt. langesæhaddine.
Formodentlig i Nærheden af det Vand Langesæ, som ligger ved Veien
til Suldal paa den anden Side af Amtsgrænsen. 2det Led er Flt. i best.
Form af Hall (udt. Hadd), som i Vest-Telemarken er Hunkjønsord,
andensteds Intetkjønsord; det betyder: Helding, Bakke, og kan bruges om en Side
af et skovløst Høifjeld (Aasen). Stedet er et Fæbeite.
93. Gugaarden. Udt. gu garen. — i Gwuogarde, Gwuogard,
Gwffuogard i Haukalydh DN. IX 420, 1505. Gudegaard 1612.
Gugaarden med Flotthøll 1665. Gugaarden 1723. — Jfr. Hogeliid 1585
(3 Gaarde). 1593 (4 halve Gaarde). Hugelii 1602 (4 halve Gaarde).
Gufugarðr. I Oldn. betyder g u f a f. Røg, Damp, og samme
Betydning har Folkesprogets Gova f. Hvorledes dette Ord skulde være at forstaa i
et Gaardnavn, er vistnok tvivlsomt Da Partnavne, som ere sms. med g a r ð r,
saa ofte indeholde et Personnavn som lste Led, kan mulig gufa her være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
