Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
BRATSBERG AMT
63. Voldene. Udt. vç’llann.
64. Fornes. Udt. ftfrnes.
Der voxer nu kun Birkeskov ved Møsvandet: men Fururødder i Myrene
vise, at der engang har været Furuskov. Den opgivne Udtale med langt ø
taler imidlertid imod, at vi her skulde have det samme Navn som Førnes i
Heskestad (udt. /øVr-), opr. * F y r i n e s, af f y r i n., et med Furu
bevoxet Sted (Bd. X S. 43). Maaske *Færanes, af Adj. foerr,
fremkommelig, hvor man kan fare.
65. Vaagen. Udt. va gen. — Waagen 1723.
Ved Bunden af en Vaag i Møsvandet.
66. Hollvik. Udt. hçllvik. — Holvig 1723.
Formodentlig *Hqllvik (eller i Hqlluvik?), sms. med Adj.
ha 11 r, heldende, skraanende; vik betegner opr. ikke Vandet i en Bugt,
men Landets Indbugtning, og Ordet kan derfor godt være sms. med Adj.
h a 11 r. Hollvik findes ogsaa i Vereid S. i Gloppen, og formodentlig er
ogsaa Hollevig i Austad (udt. hå ’II-) samme Navn og ikke, som formodet
Bd. IX S. 223 sms. med hola. Iste Led i disse Navne kunde ogsaa være
Adj. hol lr, huld, velvillig, gunstig (jfr. t. Ex. Hollesjø i Sørum, Bd. II
S. 249); men denne Forklaring har vistnok mindre Sandsynlighed for sig.
FORSVUNDNE NAVNE.
Andresshwss ok i Backæ i Haddæland DN. IX 392, 1495.
To Parter af den gamle Gaard H a 11 a 1 a n d, hvorom se under GN. 37.
*) B a k k i m., se Indl. S. 43. *) Andrésshús, af Mandsnavnet Andres
(jfr. PnSt. S. 6).
i Gendyrstwo i Haddhalansby DN. IX 334, 1472. i Gindyrstugo
a Haddelad DN. I 698, 1491.
Samme Navn blandt de forsvundne Navne i Seljord (i Gendyr stwæ
DN. IX 467,1622). Formodentlig er den ovenanførte Form fra 1491 den
oprindeligste, altsaa Gindyrstofa. Dette synes at indeholde et Fællesord
g i n d y r r, sms. af g i n n., Gab, men her nærmere den Betydning, hvori dette
Ord nu forekommer i Folkesproget: en liden Aabning, f. Ex. i en Væg, og
dy r r f. Flt., Dør (d. e. Døraabning). Et *gindyrr kunde maaske betyde:
en Døraabning, hvori der ikke er anbragt h u r ð til at lukke med. Et
saadant Ord Andes imidlertid ikke i Ordbøgerne, og O. Skulerud har meddelt
mig, at det heller ikke har lykkedes ham at opspore det hverken i Tinn
eller i Tuddal.
Nordgaardt i Rauland S. 1602.Va.
[DN. XV 126, 1520 anføres foruden GN. 58 ogsaa et Fiske, som
ligger til Kollungshçföi, ved Navn Skypdrætte; dets Grænser angives
saa: «i fra Brattæbakkæ oc at laxaannæ oc i Nesodden oc vt att
Brattæbakkæ aa auste sydonnæ Byaalande», hvortil føies: »oc altt
Krauwatnet bottna i mellum oc a bade landhen].
Fiskets Navn, Skipdrætti, kan være Dat. af skipdráttr, som i
Oldn. bruges om at trække et Fartøi op paa Land eller sætte det paa
Vandet; mulig er dog 2det Led det i Folkesproget forekommende Drætten.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
