Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
463
(se Aarsberetn. f. Foren. t. norske fortidsmind. bevar. 1868. S. 146). Men
det er dog neppe sandsynligt, at Kraamaaen skulde være benævnt efter
Kraamviken, da Aaen ikke falder ud i Viken, men i Vandet (som ingen
Forbindelse har med Viken) flere Km. længere i Nord. Den simpleste
Forklaring synes at være, at Kraamviken, Kraamstøl og Kraamaaen ere
«forkortede» Sammensætninger med et ældre Navn paa det Vand, som nu (ialfald
paa den geografiske Opmaalings Detaljkart) kaldes Kraamvikvandet. Om
dette Vands Navn se ndfr. under «Forsvundne Navne».
58. Killinghovden. Kaldes hçvden. — [Kollungshofdhæ (2
Ødegaarde) DN. XV 126, 1520].
Hvorledes Formen Killinghovden er indkommet i den nuv. Matrikel,
kan jeg ikke sige. I Matrikelen af 1839 og paa Amtskartet findes Stedet
kaldet Kollinghofden. Derimod har Kraft III S. 198 Killinghovden. Mulig
kan Killing- skrive sig fra Paavirkning af Navnene Killingnuten og
Killingsæter længere mod Syd, i Rauland Sogn. Wille har (S. 59) kun den nu i
daglig Tale brugte Form Hovden. Uagtet det ikke er angivet, hvor Brevet
fra 1520 er udstedt, kan der ingen Tvivl være om (se ndfr. under «Forsvundne
Navne»), at det handler om dette Sted, og Navnets gamle Form har da været
Kollungshqfði. Dette kan indeholde Gen. af det i det nuv.
Kristiansands Stift i 15de og 16de Aarh. ikke ualmindelige Mandsnavn Kollungr;
Genitivsen delsen -s udtrænges ikke sjelden i sms. Stedsnavne foran 2det Led
(jfr. Kollungtveid i Grindum, Bd. IX S. 125). Kollungr kan være en
Afledning af Navnet Kollr eller af Kolli (saa Lind Sp. 710) eller er
mulig opstaaet af Kqrlungr, omlydt Form af Karlungr (saa O. R. i
PnSt. S. 166). Om 2det Led, hqfði m., se Indl. S. 58 under htjfuð. —
Her staar Sognets Kirke.
59. Hammeren. Udt. ha måren.
Et Sagn siger, at Navnet skal skrive sig fra en stor Spigerhammer,
som blev drevet med Vand (Norges land og folk. VIII, 2 S. 643).
59.2. Navarsgaard. Udt. nävårsgär.
Af Mandsnavnet Navar, det gamle Nafarr; fra senere Tid anfører
dog Aasen (Navnebog S. 29) dette Navn kun fra Ryfylke, saa Gaardnavnet
kan mulig skrive sig fra MA. Jfr. Wille S. 60. Ved den ikke sjeldne
Forvexling af -(8)gard med -skard har Navnet før været skr. Navarskard. Se
PnSt. S. 184.
59.3. Skindalen. Udt. sji^ndalen, sjen-.
Ved Skinaaen, som gaar igjennem Skinvandet. Iste Led maa vel være
skin n., Skin, Glans. Se NE. S. 216.
60. Kovesand. Udt. Tcavesann.
Iste Led maaske Kove m., Kammer, lidet Værelse (se Seljord GN. 33).
61. Gjuvik. Udt. juviJc. — Giuvig 1723 (henført til Tinn).
Vel det gamle Navn D j ú p v i k, som har antaget mange
Nutids-former; jfr. Skaatø GN. 22.
62. Argehovd. Udt. arghqvd. — Jfr. Wille, Beskr. over
Sille-jord S. 61.
Under en Høide mellem Kvenna og et Tilløb til denne Elv. Hvis
Willes Skrivemaade Argdehovd skulde bero paa gamle Dokumenter, ser jeg
ingen anden Forklaring, end at det maaske er en feilagtig Gjengivelse af et
ældre *Arðgih(jfði, hvis Iste Led vilde være best. Form af et oldn. Adj.
*arðigr = <jrðigr (qrðugr), stillet paa Ende, i opret Stilling, sigtende
til meget bråt Terræn; af Verbet <j r ð g a haves en Sideform a r ð g a. Det
er vel neppe sms. med Adj. arg, slem. Stedet skal være ryddet c. 1770 (se
Wille, Beskr. over Sillejord S. 61. L. Daae, Norske Bygdesagn. I. 2. Udg.
S. 164 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
