Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
RETTELSER OG TILLÆG
andet Folk end de i sidste Halvdel af 16de Aarh. fra Finland til Sverige
indvandrede Finner (Kvæner). Isaafald tør man maaske tænke paa
Sammenhæng mellem Navnene Finmark og Finlierne, nn Lierne Herred i
N. Trondhjems Amt, skr. Fynnelidh NßJ. II 239, 1620. Præsten N.
Land i Snaasen meddeler i Optegnelser om Snaasen Præstegjeld fra 1689
(Trondhjemske Vid.selsk. Skrifter i 19. Aarh I H. 216 f.), at det fortaltes
troværdig, at Lapfinnerne, »som mest ernære sig ved tamme Rensdyr»,
første Gang viste sig i Nordli Sogn for fem Slægtsled siden, men at der
»tilforn har dog været Finner, hvilke levede af Vildt og Veide».
»Lapfinnerne» skulde altsaa først være kommet til Nordli c. 1630 eller lidt
senere (jfr. L. Daae, Norske Bygdesagn. I. 2. Udg. S. 81 ff.). Det er vel
da neppe rimeligt, at Navnet Finli, som findes bragt i et Skattemandtal
fra 1620, sigter til dem, saa meget mere, som det sagdes, at der var
bosiddende Nordmænd baade i Nordli og i Sørli Sogn før deres Ankomst.
Det skriver sig snarere fra de ældre Finner, som »levede af Vildt og
Veide». Det er da ikke utænkeligt, at denne Slags «Finner», om hvis
Folkeslægtskab man intet ved, i sin Tid kan have forekommet ogsaa
paa andre Steder i Norge og have afsat Spor i endel af de Stedsnavne,
som i MA. findes skr. Finn- (jfr. ogsaa A. M. Hansen, Landnåm i
Norge. Kra. 1904. S. 172 ff.) Se ndfr. under Bemærkningerne til S. 140.
393. 394 og jfr. Bd. IX S. 181.
S. 80 L. 1 f. o. Efter *Viðarsdalr? at tilføie »eller *V i ð a r s d a 1 r ?»,
ligesaa i L. 2 »eller Víðarr» efter Viðarr.
S 87 L. 19 f. o. at tilføie: [Herøen ASt. 169].
S. 103. Til Herredsnavnet Gjerpen: I Gerpin (af *G arp vin) er lste
Led Garp- mulig beslægtet med det af Ross fra Telemarken og
Sørlandet anførte Gurpa f., der har samme Betydning som Gurma f., tykt
Mudder, grødet, uformelig Masse. Af Stammen Gurp- er ogsaa dannet
Gyrpe f, med samme Betydning (anført fra Telemarken), og hermed er
at sammenstille det svenske Dialektord jörpa f., Gytje, Dynd, blød Jord.
Er denne Gjetning rigtig, sigter vel Navnet Gerpin til blødt, dyndet
Jordsmon paa eller nær Stedet. Ligesom Garp- maaske staar i
Aflyds-forhold til Gurp-, kunde Gurm- have et Aflydstrin i en Stamme
Gar m-, og det er maaske dette, der stikker i Gaardnavnet Gjerme i
Voss (GN. 26), skr. a G e r m i n i DN. XIII 3, c. 1300 (G e r m i n af
*G a r m v i d). Her er dog Oprindelse af et Elvenavn *G a r m- eller
♦Germ- mulig (beslægtet med garma, at brøle), og denne Forklaring er
foreslaaet Bd. XI S. 630.
S. 109 L. 3 f. n. Glåm 1. Glåma.
S. 116. Til GN. 67,12. Kjøita: Dette Navn findes ogsaa i Hjartdal (GN.
74, 1). Det er maaske snarere det af Aasen fra Telemarken anførte Ord
Køyta f., Skovhytte, Telt af Grankviste eller Løvgrene. Jfr. Seljord GN. 63,7.
S. 117 L 20 f. o. til 1. (til.
S. 131 L. 6 f. n. Snkka 1. Sukka.
S. 140. Til GN. 1. 2. F in dal Se ovfr under Bemærkningen til S. 68.
Det forekommer mig ikke usandsynligt, at vi ogsaa her have med Folke
navnet Finner at gjøre; jfr. ndfr. Bemærkningen til S. 393. 394. Gaarden
ligger rigtignok nær Udspringet af en liden Elv; men hvis Magnus Olsens
Mening, at Elvenavnet F i n n a kommer af oldn. fim, Folkesprogets
Firne, Finne (Bd. XI S 476), er rigtig, kan denne Elv neppe have havt
dette Navn.
8.169. Til i Hæstagrætti: Jfr. 8. 399 under i G r e f t i s r u d i.
S. 166 L 14 f. o. 41,1 1- 14,1.
S. 167. Til GN. 20—22. V i p e t o : Det nævnte Fjeld Vipeto (paa
Rektangelkartet) har vistnok sit Navn efter den der liggende Vipeto-Sæter.
S. 180 L. 11 f. n. Øyöanes 1. 0 y ð i n e s.
S. 193 L. 18 f n. Venm 1. Veum
S. 193. Til GN. 46. Nes: Det herunder nævnte «Arvetingsdalen» kan
mulig som lste Led indeholde et *Arvætings-, .Sammensætning af
Gen. af á f., Aa, med det under Fyresdal GN. 36 omtalte Ord ’vætingr.
Isaafald vel et andet Sted end »Arve-Sæter».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
