Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
RETTELSER OG TILLÆG
S. 278. Til i Vmfet: Det nævnte «Ormfet» er efter Skulerud ndt.
o"rmeftt’n.
S. 282. L. 10 f. o. at tilføie: [Høysset ASt. 82].
8. 282. L. 19 f. n. at tilføie: [Breßette ASt. 82],
S. 285. Til GN. 32 Haakedalen: Ifølge Skulerud er Udtalen ikke,
som angivet, hakedalen, men hçkJcedal’n, og Forklaring af
Mands-navet Hak i er da udelukket. Da der blandt Stedsnavnene i denne
Egn er et sikkert Exempel paa Overgang af -1 k til til -kk (se ndfr.
under Bemærkningen til S. 296), tør man maaske tænke paa
Sammensætning med Ordet Holka f., Fordybning (jfr. S. 136 foran).
S. 286. Som «Forsvundet Navn» i Hovin Herred synes at kunne anføres: i
Bønum DN. XV 48,1429, Dat. i best. Form af boer m , Gaard.
S. 291. Til GN. 22,3 Finnekaasen: Se ovfr. under Bemærkningen til
S. 68.
S. 296. Til GN. 38. 39. Bolkesjø: Efter Meddelelse af Skulerud skal
tilføies, at det Vand, ved hvilket Gaarden ligger, heder Baakke (bakJcé ).
Efter Endevokalen (slapt e) er dette et gammelt *B a 1 k a, som, da Sjø
navne i Regelen ere Hankjønsord, vistnok er Bøjningsform af *B alk i m.
Vandet synes altsaa at have havt to Navne, Balki og Balkasjór,
hvoraf det første senere har fæstet sig ved Vandet, det sidste ved
Gaarden. *B a 1 k i maa være afledet afbalkr, bqlkrm.; ogsaa Skulerud
antager, at Stamordet her sigter til den Aas, som skiller mellem Baakke
og den langt lavere liggende Foldsjø.
S. 296 L. 2 f. n Kirke 1. Kirke-.
S. 307 L. 12 f. o. at tilføie: Jfr. forøvrigt under GN. 46,2.
S. 310. Til GN. 74,1. Kjøta: Jfr. ovfr. under Bemærkningen til S. 115.
S. 316. Til GN. 102. Aasdelen: Se ovfr. under Bemærkningen til S. 264.
S. 318. Til GN. 116. Bondal: Bondal i Fyresdal har dog mulig en anden
Oprindelse end antaget for Bondal i Hjartdal; jfr. ndfr. Bemærkningen
til S. 393. 394.
S. 323. Til GN. 5. M a n e i m : Skulerud foreslaar Forklaring af m q n f.
(se Indl. S. 68) i den Betydning, som Ordet nu har i Dialekterne : den
øverste fra Dalen synlige Rygning af en Bjergstrækning eller Aas.
Gaarden ligger temmelig langt oppe i Aasen.
S. 331. Til GN. 63,7. Haakedalen: Hvis den opg. Udtale er rigtig,
har vel dette Navn samme Oprindelse, som ovfr. i Bemærkningen til
S. 286 er antaget for Hovin GN. 32.
S. 354. Til GN. 29,2. Finnekaasen: Se ovfr. under Bemærkningen til S. 68.
S. 357 L. 9 f. o. at tilføie : [paa Holthe DN. XV 785, 1557],
S. 393. 394. Til GN. 61. F i n d a 1 s t v e i t. GN. 62. Bondal: Hvis det
anførte gamle Navn Finndalrinn indeholder Folkenavnet Finner, og
hvis dette tør forstaaes om et her og der i gammel Tid optrædende Folk,
som levede af Jagt og Fiskeri (jfr. Bemærkningerne ovfr. til S. 68. 140),
kunde man gjette paa, at Bondal her har en anden Oprindelse end for
Bondal i Hjartdal antaget, at det nemlig kunde være et gammelt
’Bóndadalr, sms. med bóndi m., Bonde. Der kan da ligge et
Modsætningsforhold udtrykt i Navnene : at den ene Dal har tilhørt fast
bosiddende Jordbrugere, medens omstreifende Veidefolk have holdt til i
den anden. Bondøls Dalføre er godt bebygget, medens der i Findalen
kun findes den ene matrikulerede Gaard Findalstveit. Paa en af
Højderne paa denne Kant findes der en Plads, som paa Amtskartet er skr.
cFinrio», hvis Bidste Led vel er r j ó ð r n., aabent Rum i Skov, Grønning.
Da den ifølge Kartet ligger nærmere ved Gausaaen end ved Findøl,
synes den vanskelig at kunne være benævnt efter et gammelt Navn paa
den sidste Elv (Finn a). Mulig kande dog lste Led i »Finrio» være
Plantenavnet Finn ; men det synes dog lidet rimeligt et skille dette Navn
fra det nær liggende Finndalrinn, som vistnok ikke indeholder
Plantenavnet.
Desuden er paa nogle Steder * udeglemt foran supponerede Former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
