Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471 RETTELSER OG TILLÆG
med hans Form Breminaa (JN. 312) for det usammensatte Brumunda
(udt. Brømmunna) i Furnes. I Gjerpen er opr. Beruberg (GN. 123)
nu forkortet til bcBvbdÉV, men i Tinns Dialekt skulde ’Bemnijs
regelret nu lyde *berunçs, hvorfor Skulerud hellere vil forklare Bernaas som
*Bern(js, sms. med *beri m., Bjørn (jfr. b er fj all, Bjørneskind).
Det temmelig langt vestenfor liggende Berbu (udt. bçrbu) har dog vel
sit Navn efter Elven, og hvis denne efter Udtalen af Bernaas og Berbu
ikke skulde kunne have hedet * B e r a, maatte den have havt det
sms. Navn * B e r å, saa at Berbu var en forkortet Sammensætning for
*Berárbuð. Det er imidlertid neppe rimeligt at antage et sms. Navn
* B e r á. I NE. opføres nemlig 7 Elve, hvis Navne vise tilbage til det
usammensatte B e r a, og efter andre Stedsnavne at dømme maa endnu
flere i gammel Tid have havt dette Navn, medens de’-, fraseet JN.’s
«Beraa» om denne Elv, ikke i NE aDføres noget Navn, som kunde tyde
paa et sms. * B e r å. Formerne Bernaas og Berbu i Tinn tør vel bero
paa en noget uregelmæssig Udvikling af ’Bern-; der findes jo ikke faa
Exempler paa, at Stedsnavne ikke saa nøie følger den normale
Lydudvikling.
S. 268. Til GN 89. H vaa le: Paa Grund af den oftere forekommende
Skriftform Huallen(n) anser Skulerud det muligt, at Hvaale (her og i
Hjartdal, GN. 19. 98) kan være Dat. Ent. i best. Form; jfr. hvad der er
sagt om Hvaala i Lunde (GN. 8. 9). Tonelaget (Tostavelsestone) taler
dog ikke for denne Formodning, og da Hvaale, i Modsætning til Hvaala,
kan være Dat. i ubestemt Form, er det vel tryggest at forklare Formen
saaledes, saa meget mere som ved Hjartdal den ældste Kilde har
ubestemt Form (til H w a 1 s, 1477).
S. 269. Til GN. 91. Bak lien: Udtalen er ifølge Skulerud baklín med
Hovedtonen paa 2den Stavelse.
S. 270. Til GN. 99,1. Lyngflaat: Skulerud oplyser, at der findes Lind
paa Stedet.
S. 270. Til GN. 99, 3. V o r d a 1 e n : Da -r ö i Tinn tildels nu udtales -r
(jfr. under GN. 31), behøver man ikke at antage Dissimilation, hvis den
gamle Form har været *V<jrðudalr, og dette støtter denne Forklaring.
S. 272. Til GN. 114. 115. Miland: Det burde have været anført, at
Gaarden ligger ved Middøla, en Elv, som gaar ned til Hovedelven
omtrent i Midten af Mæl Sogn.
S. 273. Til GN. 118, 4. Roen: Efter Skulerud er Udtalen ró’e.
S. 273. Til GN. 119,8. Ekrene: Efter Skulerud er Udtalen ælcrun.
S. 273. Til GN. 120, 2. Hestegrøene: Efter Skulerud er Udtalen
-grøo ; 2det Led er da Flt. af Grøde n. i best. Form.
S. 274. Til GN. 122, 3. Tvergrot: Skulerud har meddelt mig, at der er
et Møllebrug paa Stedet. Han sammenstiller Navnet med Tvørke, Navn
paa et Møllebrug i Seljord (Folkesprogets Tverka f., Tverhed, tver
Stilling eller Retning, jfr. paa Tverke: paa tvers, til Hinder, til Fortræd) og
antager, at begge disse Navne sigte til daarlig Maling. »Tvergrot» maa
da antyde uheldig Beskaffenhed af Møllestenene (jfr. hos Aasen «godt
Grjot» om det modsatte: D’er godt Grjot i denne Kverni).
S. 276. Til GN. 129. 130 Saaem: Skulerud opgiver Udtalen sç’em og
SQem, det sidste baade med langt og med kort e samt Hovedtonen paa
sidste Stavelse.
S. 276. Til GN. 137,7. Vaae: Skulerud opgiver vå som en almindelig
Udtale ved Siden af Vae.
S. 277. Til GN. 138,2. Vigfit: Efter den af Skulerud opg. Udtale vel
af Vik f., Bugt, Indbugtning af Strandbredden.
S. 277. Til a Gautæsætre: Ifølge Skulerud kjendes Navnet Gauset og
Gausetbygd endnu (udt. gausçt) som Grændenavn, om den nederste af
Gaarde bebyggede Del af Maars Dalføre i Kirkebygden Af den gamle
Gaard Gautasetr maa GN. 67. 68 være Parter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
