Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VEGAARSHEIEN
5
21.:{. Solberg-. Udt. solbør.
*Sölberg eller S 6 lb ergar. Ligesom det enstydige Solbjerg synes
dette Navn sedvanlig at være givet til et Sted, bag hvilket man saa Solen
gaa ned, altsaa til en Høide, Navnegiveren havde mod Vest, undertiden dog
ogsaa ligesom Sollien, Solbakken, om solbeskinnet Sted. Jfr. Bd. I S. 11. I
de sydligste Dele af Landet er det almindeligt, at -berg saaledes som her
bliver til -børr eller -bårr.
21,4. Løvøen. Udt. lauvøia.
22. Kvisli. Udt. Jcvi’ssU (ogsaa hørt Tcvi’sslé).
*Kvislaliö, af kvisl f., Gren, med Hensyn paa Forgreninger af
Elven nedenfor, se Indl. S. 63.
23. Skollenborg. Udt. sMllenbør. — Schallenberg 1723.
Navnet synes at være temmelig nyt, paavirket af udenlandsk
Navneskik; det forekommer ogsaa i Sandsvær GN. 120,3. I Eidsberg er der et
Skollingsborg, Bd. I S. 153. Det kan ikke ved noget af dem sikkert antages,
at Navnet staar i Forbindelse med Verbet skolla, vise sig paa Afstand, se
stor ud; men Beliggenheden af Gaarden her paa Vegaarsheien er rigtignok
meget fremtrædende.
24. Haukstøl. Udt. hauJcstøl.
Vel af hau kr m., Hog, enten som Fællesnavn eller (hellere) som
Mandsnavn eller -tilnavn; kunde ogsaa være af Elvenavnet Hauka, jfr. NE.
S. 93 ff.; der synes at være en Elv paa Stedet.
25. 2(5. Mo nordre og’ sondre. Udt. mo. — Mou (nordre og
søndre) 1595.V2.Vs. Mou 1601. 1611. Moy 1610. Mou 1668. 1723.
’Mor m. (se Indl. S. 67).
25,2. Ødegaardslien. Udt. øtgarsUa.
26,2. Nuten. Udt. nuten.
Af Folkesprogets Nut m., Bjergtop, egentlig samme Ord som knutr,
Knude, men udtalt uden k ogsaa paa mange Steder, hvor k ellers ikke pleier
at bortfalde foran n.
26. -1. Haukenes. Udt. haukenes.
Enten *Haukanes, dannet af liaukr, Høg, i Gen. Flt., eller *Hauku
nes af Elvenavnet Hauka.
26,11. Asgjersbraaten. Udt. assJçærsbråté (!) [assjærs-].
Af Mandsnavnet A s g e i r r eller Kvindenavnet A s g e r 8 r.
Genitivendelsen -s gjør ingen Hindring for det sidstnævnte, da Navnet i hvert Fald
er temmelig ungt. Det nævnte Kvindenavn er her endnu brugeligt. Sidste Led
i Udtaleformen er vel bestemt Form af b r o t n., i Betydningen: bråt Helding.
27. Takseraas. Udt. talcserås. — Taxnnes (1) 1595.Vi.
Taxßer-aas 1601. 1611. 1612. Taxeraas St. S. 224. Taxeraas med Lien
1668. 1723.
* I» a k s a r å s s, af Grævlingens gamle Navn * I3 o k s, Gen. ’faksar,
nu bevaret i de sydlige Dele af Landet, mest som Svintoks eller Svintokse
m. eller f. Samme Navn som Gaarden her, udtalt Taksteraas, bærer en
Bergkolle ved Garta i Holt, hvor der endnu er Opholdssted for mange
Grævlinger. Til denne Ordstamme henføres Gaardnavnene Toksen i N. Fron, Toks
i Sogndal, Taksdal i Time, Teksdal i Aafjorden og Teksum i Nes paa Hede
marken. Se Bd. III S. 57. Bd. IV, 1, S. 109.
28. Lien. Udt. lia. — Lien med Woije 1668. Lien med
Wiig 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
