Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•12
NEDENES AMT
2. 7. Stifoss. Udt. stifåss [stifåss).
Vistnok *Stigafors, med Gen. Ental af stigi m., Stige, eller Gen.
Flertal af stig n.. Trin; for Fossen blev anvendt til Drivkraft, faldt den
i Trin nedover.
2.27. Espeviken. Udt. æsspevika.
Af es pi n., Samling af Aspetræer.
3. Brokeland. Udt. broldann. — Broggeland 1601. 1611.
Brogeland 1610. St. S. 220. Broegeland med Ronnestøel 1668. 1670.
Brogeland 1723.
Det Iste Led i Navnet er brok f., Bnxe, Buxeben, lier i Gen. Fit.,
saa at Navnet opr. er *Brokaland. Ordet brok er. anvendt i adskillige
Stedsnavne; det findes brugt om Tjern, i hvis Foim man har fundet Lighed
med dette Klædningsstykke, men ogsaa i andre Forbindelser, livor
Foranledningen tildels er mindre klar, se Bd. I S. 378. Det meddeles, at Gaardens
Jordvei ved en opstikkende Ryg er delt i to Dele, som maaske kunde
sammenlignes med Buxeben.
[3, 27. Renstøl. Udt renstøl, ri mistel. Se under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning],
3.28. Stiansbraaten. Udt. sti ansbråte (!).
Vistnok nyere Navn, dannet af den nu brugelige Form Stian af ældre
Stigand eller Stigand i, PnSt. S. 237, som ikke kan paavises brugt i
Norge førend i 14de Aarh., men vel maa være ældre. Om 2det Led jfr.
Vegaarsheien GN. 26, 11.
4. Skorstol. Udt. sJco’rstél. ■—- Skorffuestøell, Skurrestøell
1593.Vi. Skwrffuesløll 1601. 1611. Schierffuestøl 1610. Skurffstøel
1668. Schurfstøel 1723.
Som de ældre Skriftformer viser, er Navnet egentlig enten
*Skurfa-stqöull, af et Ord Skurv m., som er et ret almindeligt Navn paa
Fjelde og paa Skjær, mulig med den samme Betydning, som man har i
Folkesprogets Skarv n., nøgen Klippe, jfr. Bd. II S. 7, eller *SkorfustQÖull
(eller * S ku r fu) af et Elvenavn Skorta (eller Skur fa), dannet af den
samme eller en beslægtet Stamme, se Bd. IV,1 S. 217 og NE. S. 224, jfr. S. 231.
Gaarden synes egentlig ikke at ligge ved nogen Elv, men ved et Vand.
5. Gryting. Udt. grffting. —Grydenn 1611. Grydinng 1630.
Gryding 1670. 1723.
*Grytingr m. (eller * G r y t i n g f. ?), dannet af g r j ot n., Sten, og
Afledningsendelsen -ing. Findes paa mange Steder i Landet som Gaardnavn,
desuden ogsaa som Navn paa Søer og Fjelde, i Formerne Gryting, Grytting,
Grøting og Grøtting. Jfr. Bd. Ill S. 06.
5, 4. Barbulien. Udt. barbüUa.
Formodentlig opkaldt efter Gaarden Barbu nær (nu indlemmet i) Arendal.
<>. Fone. Udt. fone. ■— Funne 1593.Vi. Fugnne 1601. Fugne
1610. 1611. Fune St. S. 220. Fougne 1670. 1723.
Navnet skrives, som man ser, i ældre Tid tildels med ugn eller ougu.
Der er to Ordstammer, begge af ubekjendt Betydning, som kau svare til
disse, den man har i Fogne i 0. Gausdal, 1330 i Dat. skrevet F au ni, hvor
Lydbeliandlingen er som i Rogn af raun, og en anden, hvor g er
oprindeligt, som kjendes i Øuavnet Fogn i Ryfylke og Romfo, opr. RauSafogn,
i Sundalen. Man maa antage, at den lier forekommende Udtaleform kunde
opstaa baade af en gammel Form * Faun og af en gammel Form * F o g n.
Paa samme Maade skrives i ældre Jordebøger ogsaa det nu forsvundne Gaard-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
