Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. GJERSTAD
13
navn F ugne paa Tromøen, men ogsaa her saa sent, at man ikke kau se, om
Stammen er faun eller fogn. Se Bd. IV, 1 S. 184. S.B. udtaler, at
Stedsnavnet Faun kanske staar i Forbindelse med fegj a, bringe til at raadne,
og med faus kr m., trøsket Træ. F a u n kunde mulig som Gaardnavn betyde
omtrent det samme som Gaardnavnet Fanska r.
7. Byholt. Udt. b^ålt. — Byholt 1593.Vi. Booholt 1601.
Boliolt 1610. 1611. 1630.’ Boeholdt 1670. Bøebolt 1723.
Vel egentlig * B ce- eller * B y h o 11. af b re r eller b y r m., Gaard.
7.5. Dobbemyren. Udt. däbbemyra.
Ordet Dobbe, som findes nogle Gauge i Stedsnavne, usammensat i
Dobbe i Saunikedal, maa antages at være et svagt Hunkjonsord omtrent af
samme Betydning som Folkesprogets Dov f, bævende Grund, og forholde
sig dertil i Dannelse omtrent som Stabbe til Stav, Stubbe til Stuv. Jfr.
det ogsaa i Stedets Dialekt brugelige Dobbe m. (her f.), Flydeholt paa
Fiskesnøre = du fl n.
7, (j. Maurlien. Udt. maiirUa.
8. 9. Huggeto lille og store. Udt. twqqetb. — Huggetaa
1593.7i. 1601. Huggetaa, Hugetaa 1611. Huggetov St. S* 216.
Huggetaa (lille, store) 1670. 1723.
Navnets 2det Led er to 1’., Græsplet, liden Grønning mellem Klipper
eller Krat, se Indl. S. 81. Det Iste Led er Gen. Fit. af li o g g n.
Forbindelsen sHoggvatö betyder saaledes formentlig en Græsplet, hvor der
var hugget.
9.4. Yelius. Udt. vens. — Weehuus 1670 1723.
Saa unge Skriftformer, som de der lier er, kau ikke bevise, at Navnet
er sammensat med v é n., Helligdom, se Indl. S. 85. Rimeligvis er det opr.
ViÖküsar, af v i 8 r m., Skov, ligesom ældre Skriftformer viser, det har
været med Vehus i Aamli, GN. 70.
9.5. Yenaas. Udt. vc’nås.
Navnet forekommer paa mange Steder, især sondenfjelds, og er
fleresteds bevislig dannet af det tidlig forældede Hunkjønsord vin, Græsgang se
Indl. S. 85), jfr. Bd. IV, 1 S. 138, IV, 2 S. 16 og XV S. 113. Her gjælder det
imidlertid en yderst ubetydelig Eiendom, der ikke nævnes i nogen ældre
Jordebog, og der kunde derfor være nogeu Grund til at anse det for en meget
ung Dannelse af Adj. ven, oldn. v æ n n, smuk.
10. Ultveit. Udt. ulltveit. — Vlthuedt, Vllethuedt 1593.7i,
Vlletuedt 1601. Wlthuedt 1601. 1611. St S. 220. Wldtuedt 1670.
Ultved 1723.
* U 11 a r 5 v e i t. Samme Navn ogsaa i Eidsberg; Ultvet i Norderhov
(GN. 29) maa derimod være af anden Oprindelse, da det udtales ü’tvett,
-tveit, og 1578 skrives Vlfi’thuedt. Navnet er maaske dannet af Gudenavnet
Ullr, men sikkert er dette ikke, ligesaa lidet som ved de fleste andre med
Ulla r- begyndende Navne, se Bd. I S. 132, jfr. Bd. I S. 231 og II S. 238.
10.4. Egdesand. Kaldes ceggdalen.
Begge Navne er sammensatte med E g 8 a, som visselig er det gamle
Navn paa den Elv, der nu kaldes -Egdælva og kommer fra Ægdetjern. Dette
Navn forudsætter i Dialekten oldu. e i 1ste Stavelse. Naar NE S. 115 denne
Elv nævnes blandt dem, livis Navn indeholder Sammenligning med en liden
Fugl I g 8 a, stottet derpaa, at Fuglen efter Ross ogsaa kaldes Egda, saa er
det lidt usikkert, idet Ross dels anfører den sidste Form fra Dialekter, hvor
ig8 maatte udtales egd. dels selv siger, at hans Hjemmel er noget usikker.
Formelt upaaklageligt vilde det være at forklare Navnet af Egd m.. Mand fra Agder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
