Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•22
NEDENES AMT
5, 18. Sandaaker. Udt. sd nn åker.
8 S a n d a k r m., Ager paa Sandjord.
6. Hope. Udt. hope. — Haabe 1593.Vi. Haabbe 1601.
Haabe 1601. 1611. St. S. 223. Haabbe 1670. Haabe 1723.
Formen er Dativ af li ö p r m., liden, isaer indelukket Bngt, se Indl. S. 57.
Gaardnavne dannede af dette Ord forekommer næsten kun paa Vestlandet og
nordenfjelds. Især er de hyppige i Nordland.
6.4. lindalen. Udt. Mi’dalen.
Oprindelse og Betydning af Navnets Iste Led er uvis; det kan maaske
være dannet af Verbet hue, huje, jfr. Huverstø, Flosta GN. 11,4, og
Hu-odden, Øiestad GN. 17,10; der synes ikke her, som ved disse, at være
Anledning til at betragte Stedet som et Overfartssted; jfr. ogsaa Huelven og
Hudalstjern, NE. S. i09.
6. 23. Bordalen. Udt. horr dalen.
Uagtet der ogsaa synes at findes en Udtale Bå’rr-, er Iste Led rimeligvis
bo rö n. i Betydning af saget Bord, Fjæl. Jfr. Holt GN. 73,2.
6,24. Ranisdalen. Udt. rammsdalen.
Vistnok af et Plantenavn Pams m., der sommesteds bruges om
Skovløg, i Nedenes maaske mere om Liljekonval.
7. Grinisland. Udt. gr\mmslann. — [Grimsland DN. XVI 7,
1320 (i Afskrift fra 1555)]. 1601. 1611. St. S. 221. 1670. 1723.
Af Mandsnavnet Grim r. Den samme Sammensætning ogsaa i Tysnes
GN. 111, se PnSt. S. 96.
8. Toskeberg-. Udt. td skebårr. — Thorskeberre 1593.Vs.
Thorsceberrig 1601. 1611. Torscheberg 1670. 1723.
Rimeligvis * T o s k u b e r g, af taska f., Pose, Pung, som anvendes
om Bugter og Vige ved Sammenligning med deres Form, jfr. Toskenes i Tuue
Bd. I S. 291. Her gjælder dette Sammensætningsled formodentlig
Toskeberg-vandet. I Landvig GN. 62 er et Toskedal, som antages benævnt efter Taska
som Elvenavn, hvilket findes paa fiere andre Steder, se NE. S. 264. — Muligt
er det dog nok, at Navnet her opr. har været * I» o r s k a b e r g, f. Ex. om
et Berg ved en Fiskeplads efter Torsk.
8. (i. Kjenes. Udt. lyenes.
Af k i Ö n, Kid; hvis Navnet er gammelt, har det hedet *Kiönes
eller *Kiöjanes. Navnet findes ogsaa i Holt, GN. 12,1 og GN. 17,18, og
flere Steder, og betegner, at man havde sine Kid der.
9. Fjebu. Udt. fjebü. — Fiebuv, Feeboo, Fæuigboo
1593.Vi-Fæbv 1601. Feebo 1610. 1611. Feeboe 1670. Fæbbe 1723.
*Fébü. 1ste Led er fé n., Fæ; naar dette her har et j, er dette rime
ligvis indtrængt i Stamformen fra Gen. fj ;i r, medens det. derimod i visse Dele
af Trondhjems Stift er regelmæssigt, at é gaar over til je. Navnets 2det, Led
er b ü n., i Betydningen af Gaard, Husholdning.
9.5. Byttet. Udt. bytte.
Intetkjønsordet Bytte er Egnens almindelige Udtryk for Grænse.
Gaard-parten ligger ved Grænsen mellem de gamle Gaarde Fjebu og Toskeberg.
10. Garte. Udt. garte. — Garthenn 1593.Vi. Gartten 1601
Gaartten 1611. Garthin’St. S. 216. Gardten 1670. Garten 1723.
Den samme Stamme forekommer i Garta GN. 14 i Holt, Garte i Suren
dalen samt i Gorte i Vaale i Jarlsberg og i Ramnes, Garthus i S. Aurdal og
Garten i Ørlandet (livor det vel snarest er Onavn) og maaske endnu flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
