Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
2. Nipe. Udt. nipe. — Nybbe 1593.Vi. Nibbe 1601. 1611.
Nibe 1610. St. S. 223. Nibbe 1670. Nibe 1723.
Tydeligvis samme Ord, som Aasen anfører fra Søndfjord m. fl. Steder
som Nipa f., steil Fjeldtop, der i Oldn. forekommer i Formen gni pa.
Nogen egentlig Fjeldtop synes der dog ikke at være her, men en bråt
Aas-side med glatte Svadberg; saaledes synes Betydningen her delvis nærmet til
den, Ordet kan have i Dele af Nord-Sverige: «hog, brant åbrädd bestående at’
mojord» (Rietz). I bestemt Form som Gaardnavn paa flere Steder, især i
Bergens Stift. I Stedsnavne af anden Art hyppig i Nedenes Amt, jfr.
Helland II S. 97. 212 (?). 417. 496. 497.
3. Aakvaag. Udt ahhvå. — Akuogh 1593.Vi- Aquog 1601.
1610. Aqewg 1611. Aguog St. S. 223. Aquog 1670. Aagvog
1723.
*Akavågr, af Mandsnavnet Aki, se PnSt. S. 2. Oprindelse af
Altra-, Gen. Fit. af a kr m., Ager, var ogsaa mulig.
3, (5. Sørbudalen. Udt. sørbudalen.
Navnets to førsle Led er vistnok Adv. s u ö r, syd, og bli n., Gaard.
3, 11. Skallevikkjærret. skatterika kjendtes.
Af s k a 11 i m., Hovedskal, i Betydningen tør eller stenet Forhøiuing.
se Indl. S 75.
3,24. Ødegaarden. Udt. øi’garen.
Navnet betegner, at Bruget har været øde o: været et ubeboet Avlsbrug,
jfr. Indl. S. 5. I store Dele af Amtet nu ensbetydende med Sæter; her ved
Kysten er nu intet Sæterbrug.
4. Fidje. Udt. ftje. — Fidije 1593.Vi. Fijdije 1601. Fidie
1610. Fitbie St. S. 223! Fiddie med Sillerviigen 1668. Fiddie 1670.
Fidie 1723.
* F i tj ar, Flertal af f i t f., lav, frodig Engslette, se Indl. S. 49. Naar t
foran j her er bortfaldet i Udtalen, er det et Exempel paa, at haarde Konso
nanter lier i et og andet Ord, især i Navne (jfr. GN. 46,18 og 46,20) er
bleven blode østenfor det Omraade, hvor denne Overgang i visse Stillinger er
regelmæssig. Da t saaledes var blevet til d, faldt det bort ligesom oprindeligt
6 foran j. — Gaardnavue dannede af dette Ord er meget almindelige, de fleste
er temmelig unge. Ligesom i Fia nedenfor, GN. 46,20, har de af fit
dannede Gaardnavue i Nedenes sædvanlig samme Konsonantforandring som her,
f. Ex. Fiane i Holt, Fidjeland og Fidje i Vegusdal: i Froland dog Fitje,
GN. 3.
4, 33. Femtmmyren. Udt. fimmbumyra [og fe mm-}
I dette dobbelt sammensatte Navn, hvis Udtale synes at være vaklende,
er Fem- formodentlig af Finn m., Græsarten Fintop (Nardus strieta).
Foraudringen af i til e er forstaaelig, naar nn foran b var blevet til m. Talordet
fem tillader Udtalen neppe, at det kan være. 2det Led er vistnok b ü n.,
Gaard, Husholdning.
4,5. Euroen. Udt. fcVrrøia.
Sms. med fura f, Furu, her udt. Forre, Faarre.
5. Sandnes. Udt. sannes. — Sandnes DN. IV 584, 1418.
Sanneß 1593.Vi. Sandnes 1601. Sandennes 1611. Sandnes 1670.
Sandnæs 1723.
Sandnes n., det sandige Næs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
