Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SONDELED
27
37. Auslaiid. Udt. ø"sslann. — Oußlanndt, Vdtzlanndt 1 593.
Vi-Oußland 1601. 1611. Wtzland 1610. Oudtzland 1610. Wpßland
St. S. 222. Ousland 1670. 1723.
Snarest * A u ö s- eller * A u ö u 1 f s 1 a n d, se Gjerstad GN. 3-5. Se
PnSt. S. 24.
38. Moen. Udt. mon. - Moenn 1593.Vi. 1601. 1611. Moun
St. S. 222. Moen 1670. 1723.
38. 1. Storemyr. Udt. stormyra.
39. Bosvik. Udt. bassvih. — Baaßeuigen 1630.
Navnet kan være opstaaet paa flere Maader; lier maaske rimeligst et
gammelt *Botnsvik, af b o t n m., om Bunden af en Fjord; Gaarden synes
at ligge ved Bunden af en Vig af Søndeledfjorden.
39,6. Stea. Udt. ste a.
Af det Ord, som hos Aasen og Foss opføres under Formerne «Stede
eller Stedje ni., Aabred»; her bruges det i Formen Ste f.
40. Nautenes. Udt. nautenes. — Noddenes 1601. Nodennes
1610. 1611. Nodenes St. S. 222. Noddenes 1670 (med Bosuigdall
og Jerreboe 1668). Nodenes 1723.
Formodentlig *Nautanes; samme Navn ogsaa i Formen Naudenes i
Oiestad og i Fjære. Iste Led er vel naut n., et Stykke Kvæg, i Gen. Fit.
— Jerreboe 1668 samt Jernebo 1611 og 1630 (se «Forsvundne Navne» ved
Slutningen af Herredet) er vistnok det følgende Brugsnummer (T. Lindstøl).
40,6. Hjemlni. Udt. jæmmbü.
Se ovenfor. Navnet er med det i Nedenes saa almindelige Bortfald
af 1 foran Konsonant opstaaet af *Hjalmabu eller !£Hjålmbii, af
hjal mr m., Ståk, enten i bogstavelig. Betydning eller overført paa en
Fjeldform.
41. Osteroen nordre. Kaldes øi’a. — Øenn 1593.Vi- 1601.
1610. 1611. Østeroen 1670 (med Mon 1668). 1723.
43. Vesteroen. Kaldes øi’a. — Vesteroen 1611. Westerøen
1670. 1723.
44. Barmen. Udt. barmen. — Barmen 1610. Barmen med
Fræøen 1670. Barmen 1723.
Gaarden ligger vestligst paa den 0, som omsluttes af Søndeledfjorden;
dens Navn anvendes ogsaa (ikke i Bygden) om hele denne 0, hvilket vistnok
er det ældste Forhold. Oldn. bar mr ni., bruges oftere som Stedsnavn, især
om Viker og Øer, og derfra igjen om Gaarde. Denne Anvendelse udgaar
formodentlig fra Ordets Betvdning Brem, Kant, se Indl. S. 43. Jfr. S. B. Ark.
f. n. Fil. XX S. 337.
44, 4. Frooen. Udt. frøi’na. — Underbrug 1670, se ovfr.
Vistnok * F r æ o y, af f r æ n., Frø, maaske saaledes at forstaa, at Ageren
der gav godt, velmodent Frøkorn.
45. Stamsø. Udt. stammsøia. — Stamßøøenn
1593.Vi-Stambjdøen 1601. Stamßøen 1610. 1611. Stamßøe St. S. 222.
Stamsøe 1670 (med Nødewiig 1668). Stamsø 1723.
5:Stafnsøy, af stafn m., .Stavn, som i Stedsnavne bruges overført
om en stærkt fremspringende, bråt Høide, se Indl. S. 78. En saadan er her
halv omflydt, af Fjorden paa den ene Side og et Vand paa den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
