Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•28
NEDENES AMT
[45,6. Narviken. Udt. na r r vik. — Se under «Forsvundne
Navne» ved Slutningen af Herredet],
4«. Sævik. Udt. si’vik. — Seuigh 1593.Vi. Sæuigh 1601.
Seeuig 1610. 1611. Sæuig St. S. 216. Seeuig 1670 (med Romschier
og Sillenæs 1668). Sævig 1723.
Dannet af Stammen i Ordet sær m., Sø, enten i Formen sæ- og
assimileret af Vokalen i næste Stavelse, eller opr. dannet af Ordets førlitérære
Former med si-, saaledes som det især forekommer i Gudbrandsdalen og i
det trondhjemske, jfr. Bd. IV, 1 S. 23, og S. B. i Ark. f. n. Fil. XX S. 352 li’.
40, 18. Kjodvik. Udt. køddvika.
At det 1ste Led har faaet d for det oprindelige ti kjot n., Kjød,
eiet Exempel paa Dialektens Vaklen henimod bløde Konsonanter istedenfor
haarde, især ved Assimilation med en paafolgende Konsonant, jfr. GN. 4.
46,20. Fia. Udt fia.
Jfr. GN. 4, opr. Fitjar, nu udt. Fije, som er en Flertalsform, til
hvilken ved Analogi den herværende Form er dannet som en ny Entalsform
med bestemt Artikel.
46.27. Ramskjær. Udt. ramskær. — Underbrug 1668, se
ovfr. GN. 46.
Sidste Led er kjarr n., med Krat bevoxet Myr (Indl. S. 60’, 1ste Led
Plantenavnet Rams, hvorom se GN. 6, 24.
46,42. Fiskelbæk. Udt. ßsskebækk,
47. Hannemyr. Udt. hannemyr. — Hodnemyer 1630. 1670.
1723.
*HoÖnumyrr, af h a 8 n a, ung Gjed, her brugt som Elvenavn, jfr.
GN. 24, som ligger ved en anden Gren af samme Vasdrag.
48. Dale. Udt. dale. — i Storadhal DN. IV 584-, 1418. Dall
1593.Vi. Dalle 1601. 1611. Dall med Gliebe 1668. Dalle 1670.
Dahle 1723.
* D a 1 r rn., Dal, i Dativformen D a 1 i. Ogsaa i Froland GN. 55 og Valle
i Sætersdalen GN. 27.
49. Sjaavaag. Udt. sjävå. — Seuogh 1593.Vi. Sioouogh
1601. Souog 1610. Siuog 1611. Souog St. S. 222. Siowaag 1670.
Siaavaag 1723.
Som Navnets 2det Led viser, har Gaarden Navn efter de Indsøer, nær
hvilke den ligger, eller én af dem. Efter Skrivemaaden fra 1593 skulde man
antage, at det er et gammelt * S æ v ä g r, som senere er ombyttet med
Sjaavaag, maaske fordi -sjø i Indsønavne i det østlige Nedenes pleier at hede -sjå.
49, 5. Hirsdalen. Udt. hirsdalen. - Hiersdall 1668.
Jers-dalen 1670. Hirtzdalen 1723.
Navnets 1ste Led ser ud til at være et Hankjønsord i Genitiv, og hvis
dette ikke er sammentrukket, kan det i det gamle Sprog have havt Formen
* h i r r m. — Aasen anfører et Hir m., der betyder Slappelse, Sløvhed,
ligesom Verbet h i r a i Oldn. og i Folkesproget betyder at nøie eller staa
ørkesløs. Der er ved Gaarden en Bæk, som gaar til Vasstøvandet. Et
Elvenavn Hira paa to Steder i Gudbrandsdalen og Osterdalen (NE. S. 101’ synes
efter Løbets Beskaffenhed ikke at passe til Betydningen af Stammen i de
foran nævnte Ord (S. B. efter Kanaldirektør Sætren). Det er saaledes meget
usikkert, om 1ste Led er et Bækkenavn af Hankjøu i Genitiv, og hvad det
skulde betyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
