Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•36
NEDENES AMT
21,22. Brenningskjæret. Udt. brcenningshære [-sjære?].
Det første Led sigter formodentlig enten til en Afbrænding af
Plantevæxten eller til et Baal. Det 2det Led er vel Skjær, ikke Kjærr.
21, 41. Flatskjær med Yinterstø. Udt. flatsjær. vinter stø.
Vinterstø forklares Bd. III S. 231 som et Sted, hvor man om Vinteren
lægger iland eller ud med Baaden, fordi man ikke kan komme længer ind for
Is. Navnet forekommer oftere, saasom under Vegaarsheien GN. 28 og efter
Postadressehogen i Sogndal i Stavanger Amt og i Birkenes. I rene
Indlands-bygder som Vegaarsheien kan Forklaringen maaske ikke anvendes helt
uforandret.
21,43. Hellersøen. Udt. hællersøia.
Af helli r m., Hule, Ly under en Klippe, jfr. Søndeled GN. 25,7.
21, 44. Barlinddalen. Udt. barlinnclalen (ogsaa hørt -Ung-).
Iste Led er Barlind f., et Slags nu lidet udbredt Naaletræ (Taxus
baccata).
22. Løvdal. Udt. løvdal. — Liøffdall, Liøbdall 1593.V2.
Løb-dal 1601. Liøbclal 1610. Løffdall 1611. Løbdall St. S. 230.
Løff-dal 1670. Løbdal 1723.
•Laufdalr m, Dal rig paa Løvskov, eller maaske * Lau fu dalr
efter et Elvenavn *Laufa, jfr. NE. S 140. Se Søndeled GN. 35.
22. 3. Gjøseid. Udt. jéssø (? mulig forvexlet med GN. 30)
[udt. jø" s s ei],
Gaardens Beliggenhed mellem to Vande (paa RK. Hofsrlalsvand og et
ubenævnt) giver Grund til at tro, at det ene eller begge har havt et Navn,
hvoraf det herværendes 1ste Led er en Form. Det samme Navn har man
vel i Gjøsevandet (ikke paa AK.) i Vegaarsheien, øverst i det Vasdrag, som
ved Songe i Holt gaar ud i Songevandet (Laudalselven, se Søndeled. GN. 35).
Da Mj i Fremlyd af Navne kan blive J-, er Gaardnavnet mulig gammelt
* Mj ors-eiö (S. B.).
23. Normandvik. Udt. næ rmannvika. — Nordmanduigen
1611. Normanduigen 1630. Nordmandwiigen 1670.
Den stærkt afvigende Vokal i Daglignavnets 1ste Stavelse synes at vise,
at den almindelige Skriftform er urigtig; maaske *Knarramannavik.
For Smstn. jfr. skip amen 11; for Bortfald af K- se Naruig under
«Forsvundne Navne» i Søndeled (S. B.).
24. Reinsfjeld. Udt. reinsfjell. — [Remffiel DN. XVI 7, 1320
(i Afskrift fra 1555)]. Reennßfieldt, Rinnßfieldt 1593.72 (1591,Vi),
Rinssfield 1601. Reinßfield 1610. Rennißfield 1611. Rinsfield 1670.
Reensfield 1723.
Formodentlig af Reinn (opr. H r e i n n) som Mandsnavn (jfr. PnSt.
S. 202) elier Mandstilnavn.
24, 18. Knutlien. Udt. Tcnutlia.
25. Præstegaarden. — Dyffua 1593. V2. Diubuog 1601. 1610.
Dyuog 1611. Diubuoeg 1670. Dyvaag 1723.
Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn. Navnets gamle Form kan have
været * D j üpvågr eller * D j ü p i v a g r, den dybe Vaag. Naar det med
god Autoritet meddeles, at Bygdeudtalen af Sognenavnet rettelig udlyder paa
r, ser det dog ud, som om det egentlig var -vågar, jfr. Høvaar som
Udtaleform af * H 0 y v å g a r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
