Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•40
NEDENES AMT
5. Skuggevik. Udt. skuggevik. — Skuggeuig 1593.Va.
Schug-geuig 1601. 1611. Schoggeuig 1610. Skuggeuigh 1670. Schuggewig
1723.
Af skugg i m., Skygge, som dels usms., dels i mange sms. Navne
bruges som Stedsnavn om Steder, som ligger i Skygge for Solen, f. Ex.
Skugge-rud i Romedal, Bd. III S. 140. Gaarden her i Holt er beskygget af en høi
Aas i Sydvest. Samme Navn ogsaa i V. Moland GN. 18, 10.
6. Hanto. Udt. hantd. — Hanntho, Hannthaa 1593. Vs.
Hannetaa 1601. Hanntaa 1610. 1611. Hannte 1611. Handtaa 1670.
1723.
Lignende Navn findes ogsaa i Lunde i N. Telemarken og i Eide Ndn.;
det første skrives RB. S. 12 i Dat. Handatonne og er altsaa dannet af
bond f., Haand, og t ö f., Græsplet. Forbindelsens Betydning er høist
tvivlsom; der kunde tænkes: en Græsplet af Form som en Haand eller med en
overdrivende Nedsættelse: saa stor som en Haand. Der udtales Navnet med
kort a; da det her i Holt udtales med 3 ligesom i Eide, hvor der skrives
Haneto, er det paa disse Steder maaske et andet Navn, af * H a n a t o.
6. 2. Langesaiid. Udt. Idngsann.
6,6. Sunde. Udt. sonne.
Der er nogen Grund til at tro, at baade Skrift- og Udtaleformen er
urigtige, istedenfor henholdsvis Sundet og so’nne eller hä’ntosonne.
7. Kvaastadlien. Udt. kva stalla. — Lien 1670. 1723, begge
Gange under Kvaastad.
Jfr. GN. 22.
8. Buene. Udt. buene. — Buen 1670. Buene 1723.
Bestemt Flertal af Folkesprogets Bud f., Bod, oldn. b ü 8.
8. 1. Toa. Udt. tø"a.
Tøe, i Folkesprogets normaliserede Form Tøda (oldn. t a 8 a) f., Gjødsel;
bruges ogsaa om velgjødslet Jord eller om Hø fra denne, især Efterslæt; i
disse Egne er nu kun den sidste Betydning kjendt, medens Brugen som Navn
forudsætter det 2det Trin i Betydningsudviklingen.
8.6. Sagaasen. Udt. sagasen.
9. Knutsvik. Udt. knussmk. — Knudtzuig 1593.Vi. 1601.
Knudtzuog 1611. Knudzwiig 1670. Knudsvig 1723.
’Knutsvik, af Mandsnavnet Knu tr, se PnSt. S. 162.
9,6. Harbones. Udt. hæ rrbdnes.
Maaske af Familienavnet Harboe.
10. Skottevik. Udt. skattevika. — Schotteuigen 1610.
Skotte-wiigen 1665. Schottevig 1723.
Blandt de forskjellige Muligheder til at forklare Forledet er maaske den
stærkeste den, at Viken har faaet Navn efter Skotlændere, som har ligget
dermed Skib.
11. Bjelland. Udt. bjellann. — a Bialland DN. IV 664, 1448?
Biellanndt 1593.Vi. Bieldland 1601. Bielland 1610. 1611. 1670 (med
Kleffuerøe og Nedre Wiffuesell 1668). Bielland 1723.
Af de talrige Gaarde fra Jarlsberg og til Bergen, som bærer dette Navn,
er der ingen, som omtales i en skriftlig Overlevering, der sikkert viser Navnets
Oprindelse. Bialland, som denne Gaard benævnes i 15de Aarh., maa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
