Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•60 NEDENES AMT
14. Garta nedre. Udt. garta. — Garta DN. XI 759, 1539.
Gartthenn nedre 1593.72. (1594.V0. Gartten 1601. Gaartten 1610.
1611. Nedre Gardten 1670. Nedre Garten 1723.
Synes ligesom Garte, Søndeled GN. 10, egentlig at være Elvenavn, men
med en anden Endevokal, fordi Navnet her har antaget den bestemte Fonn,
se NE. S. 65.
14. 12. Helleren. Udt. hæller en.
Se’Søndeled GN. 25,7, jfr. Dybvaag GN. 21, 43.
15. Gartarydningen. Udt. gartarønningen. — Neere Gardtens
Rødning 1670. Nedre Gartensrødning 1723.
2det Led er ruÖningr m., Rydning, ryddet Land, se Indl. S. 72.
16. Garta ovre. — Gartthenn øvre 1593.Vi- Øvre Gardten 1670
(med Hafnevold og Wlfsrøggen 1668). Øvre Garten 1723,
Se GN. 14.
16, 7. Ulsryggen. Udt. ullsrøggen. — Wlfsrøggen (Underbrug
under øvre Garta) 1668.
Vel egentlig Navn paa en Aasryg; en saadan af dette Navn angives paa
RK. ogsaa i Dybvaag, et Stykke vestenfor Kirken; efter Helland II S. 281
eider ogsaa i Egnen her en Undervandsgrnnd af dette Navn i en Elv, hvilken
efter Karter synes at være en Fortsættelse af den Ryg, som Gaardparten
ligger paa. Navnet kan ikke være sms. med Mandsnavnet Ul fr, men maa
være et Sammenligningsnavn, ligesom Gjeite- og Kobberyggen, se Indl. S. 39,
tiltrods for, at Iste Led staar i Gen. Ent.
17. Strengereid. Udt. stréngrei. — Ofte nævnt i den senere
Middelalder, fordi det. var Tingsted, og Skibreden derfor nævntes
derefter: Strengareidæ skipr. DN. V 517, 1442. Strængereidz skr. DN.
XIII 85, 1444. Strengerede skr. DN. VII 377, 1427. Strængiareis
skr. DN. I 463, 1414. Streggiareidu skr. DN. VIII 226, 1365.
Streingreidhæ skr. DN. XII 195, 1462. Streingreid skr. DN. IV 692,
1458. Strenggæreth skr. DN. XI 135, 1430. Strenreidho skr. DN.
VIII 346, 1444. Strengeredt, [Strengerede] skr. DN. VII 780, 1537.
Strenngere 1593. Vi. Strenngerj 1601. Strengrev 1610. Strengeredt
1611. Strengereid 1670. 1723.
S t r e n g j a r e i 8, af s t r e n g r m., som ogsaa endnu bruges om Steder
med stærk Strøm i en Elv, og ei 8 n. (Indl. S. 48). Gaarden ligger paa et
Eid mellem Fjorden og en Strøm («Råna»), som er Aflobet for Molands- og
Langangsvandet.
17, 5. Raana. Udt. rana.
I det sydlige Norge bruges dette Ord, Ron eller Run f., almindelig
om en liden smal Strøm mellem to Yande.
17, 7. Refsnes. Udt. r æ ff snes.
Dette hyppig forekommende Navn kommer vel i Regelen af r i f n., Rev,
i Betydning af et Nes, hvorfra et Rev udgaar, se PnSt. S. 200. Udenfor dette
Nes skal der ikke være noget saadant; derimod er der paa Neset en Stenur,
skikket til Tilholdssted for Ræve. Man maatte saaledes tillægge denne
Sammensætning med Gen. Ental den Betydning, hvortil vi nu vilde bruge
Sammensætningen Rævenes; jfr. Bemærkningen om Ulsryggen GN. 16, 7.
17,18. Kjenes. Udt. lienes.
Se Søndeled GN. 8, 6. Forekommer ogsaa GN. 12, 1 ovfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
