Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. HOLT
4-3
18. Vivesol. Udt. vtvesøl. — Viffneßell 1593.7a. Wifuesell
1601. 1610. 1611. Wiffuesild St. S. 235.’ Øvre Wiifuesell 1670.
Øvre Wivesøl 1723.
« Vi f il ss ei, af Mandsnavnet Vi fill, se PnSt. S. 280. 2det Led
eise 1 n., Sæterhus.
19. Langang. Udt. Idngann. — Lanngang 1593.Vi.
Lanng-anng 1601. Langgang 1610. 1611. Landgang 1670. 1723.
*Langangr, sms. af Adj. 1 a n g r og -angr, der sædvanlig bruges til
at danne Fjordnavne; her har det opr. været brugt om Langangsvandet, der
nærmest er at regne for en Indsø, men dog saaledes, at Havvandet gaar op
i den. Hvis Havets Niveau før var noget høiere, var det saaledes en Fjord.
I Udtalen er det udlydende g bortfaldet ved Dissimilation. Ligesom med
Navnet Langangen i Eidanger har man almindelig misforstaaet Navnet og
skrevet Landgang. Se Indl. S. 42 og N. Fjordn. S. 70.
19. -1. Yasstø. Udt. vasstø.
Vilde i gammel Form hede * V a t z s t o 8 og betegne Støen
(Landingsstedet) ved Vandet (Langangsvandet).
20. Torp. Udt. tårp. — Tliorpp 1593.Vi. Torp 1601. 1611.
Toerp 1670. Torp 1723.
* P o r p. Findes usms. som Gaardnavn adskillige Gange i de 3
sydøstligste Amter, men ellers kim spredt; i Nedenes Amt foruden her alene
Landvig GN. 33. Ordet er Intetkjonsord og har som Fællesnavn de stærkt
afvigende Betydninger: en Klynge af Gaarde og en Husmandsplads; som
Grundbetydning ved Anvendelsen i Stedsnavne antages: tæt beboet, folksomt
Sted. Se Indl. S. 82.
21. Jorkjenn. Udt. jörk,ænn. —- Giordthiønn nedre
1593.Vi-Giortionn 1601. Giorthiøn 1610. 1611. Jordtbvndt St. S. 230.
Jordtiøn 1670. Jordkion 1723.
De ældste Skrivemaader, som dog ikke har megen Beviskraft, tyder paa,
at der er g i Fremlyden. Om saa er, synes det. sent middelalderske gi o r di,
ren oldnorsk geröi n., Jorde, at være første Led, se Indl. S. 51. Der skal
være et Tjern i GaardeDS Indmark.
21,3. Dalstykket. Udt. ddlstyTcTce.
22. Kvaastad. Udt. kvasta. — Huattstaa DN. XI 830, 1570.
Quadstadt 1593.Vi. Quasta 1600. Quastadt 1610. 1611. Questa
St. S. 234. Qnadsfad 1630. Quaestad 1670, Qvostad 1723,
lste Led antages Bd. I S. 58 og NE. S. 133 at være et Elvenavn
Kva 5 a f., beslægtet med Verbet k v e 6 a, synge, ligesom ogsaa i Kaatorp
i Rakkestad, Kodal, nu Sognenavn i Andebu, Kvaafjord i S. Undal og et
Par andre.
23. Gaaskjenn. Udt. gå’slçænn. — Gaaßethiønn 1593.74
(1594. Va). Gaaßetiønn 1601. 1611. 1670. Gaasethion 1723.
*Gasatjarn u. eller *Ga satjorn f.; lste Led er gås f., Gaas, i
Flt., andet Led tjarn eller tjorn, Tjern. I Mo i Telemarken er der en
Gaard Gaaskjøn.
24. Hagestiul. Udt. hdgqesta (og ha he sta). — Hackestad 1611.
Hagesta St. S. 234. Hagestad 1630. 1670. 1723.
Gaardnavnet har to Former i Udtalen, fordi Gaarden ligger lige i
Grænsen for Brugen af haard og blød Konsonant mellem lo Vokaler. Navnet
er opr. *Hakastaöir, af Mandsnavnet H a k i, se PnSt. S. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
