Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
25. 26. Godderstad vestre og østre. Udt. gad,dår sta, gaddr-,
gadder-. — Gottrigstad DN. XI 752, 1539. Gotterstadt, Goutterstadt,
Gutterstadt vestre 1593.Vi,Vi. Gotterstadt østre 1593.Vi.
Godder-stad 1601. 1611. Goclderslad, Goderstad 1610. Godrestad St. S. 216.
Goderstad St. S. 225. Wester Godderstad 1670. 1723. Øster
Goderstad 1670. Øster Godderstad 1723.
*Gautrekssta8ir, af Mandsnavnet Gautrekr, se PnSt. S. 83.
25.4. Dalene. Udt. dalene.
25,6. Lilleskog. Udt. lillesltau
27. Langetveit. Udt. lancjtveit. — i Longapæit (!) DN. I 324,
1374. Langtuedt 1593.Vi. 1601.’ 1610. 1611. Langtuedt med
Lang-tueds Rødning 1670. Langtved med Langtved Rødning 1723.
* L a n g a ]) v e i t, af Adj. 1 a n g r, lang, rimeligvis brugt om Jordveiens
Form. 2det Led er f v e i t f., se Gjerstad GN. 40.
27.5. Rydningen. — Langtueds Rødning 1670. Langtved
Rødning 1723.
28. Myklebustad. Udt. mø’gglebüsta (ogsaa hørt muggle- og
mø’kkle-). — Møggelbostadt vestre og østre 1593. Vi, Vä- Møgelboestadt
1601. 1610. 1611. Møgelbostadt vestre og østre 1670. Mogelbostad
vestre og østre 1723.
*Miklibölsta8r, Storgaarden, se Indl. S. 44 under bo 1 s t a 8 r.
28. 10. Steane. Udt. ste ene.
Jfr. Søndeled GN. 39, 6. Her i best. Flertal.
29. Gliddi. Udt. gliddi (én sagde gliddei). — Glijdienng,
Glidenn 1593.Vi- Gledije 1601. Gledie 1610. 1611. Glidie St. S.
230. Glædie 1670. Gledey 1723.
Navnet er sammensat; dets 2det Led kan efter Exempler i andre
Landsdele være e i 8 n., Sted, livor man maa tage Veien over Land istedenfor
tilvands (se Indl. S. 48), eller vin f., Græsgang (se Indl. S. 85 f.). Omtrent
1 Km. nedenfor Gaardens Grænse er Baadfart paa Vegaarsvasdraget afbrudt
ved Fostveitfossen, og trods Afstanden er det vel muligt, at Gaarden er
benævnt efter Passagen over Land der. Til Sammensætning med begge kunde
som Iste Led tænkes Elvenavnet Glit (Sn. Edda), af Verbet g 1 i t a, glimre,
skinne (Formodning af K. Rygh), eller af * G1 i t i som Navn paa Fossen (S. B.),
livor t. vistnok kunde blive til d, ligesom i Elve- og Gaardnavnet
Glid-lijøri (i NE. noteret Glibbjøre) i Bykle. Med vin som sidste Led kunde
Iste Led være Adj. g 1 a 8 r, i dets ældre Betydning «lys, skinnende, klar»,
hvilket Magnus Olsen tænker sig som Fjordnavn, se under GN. 32. Deraf
vilde man liave som oldn. Form * Gle Sin; at 8 mellem to Vokaler hærdes
til dd, kjender jeg rigtignok ikke sikkert Exempel paa fra det sydlige Norge,
medens de nordenfjelds er talrige, ikke alene i Navne, men efter kort Vokal
i Sproget idethele, især i N. T.hjeni. O. R. nævner ikke Navnet i sin
Fortegnelse over Navne paa - vin.
30. Lilleholt. Udt. lillehålt [tidligere li" slehølt}. — Lilholtt
1593.Vi. Lilleholtt 1601. 1610. 1611. Li,Sleholltt St. S. 236.
Lille-holdte 1670. Lille Holte 1723.
•Litlaholt, det lille «Holt»; Adjektivet er tilføiet til Sammenligning
med GN. 33.
30,3. Bækkeviken. Udt. Tjcékkevika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
