Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•54
NEDENES AMT
Ramsæimi 1344 og AB. 50. I begge clisse Tilfælde er der altsaa opr. en
Sms. med -h e i m r, som i Stokke vel bar holdt sig, men i Rennebu er gaaet
over til nsms. Flertalsord. Her i Aamli knnde saa Ramsem 1563 have
bevaret den oprindeliges Form (maaske efter ældre Afskrift) og Ramsum 1629
kun vise, at Overgangen allerede var begyndt; -snm paa et enkelt Sted kunde
ogsaa let være Skrivfeil for -seim, medens Ramsem fra 1563 vilde være mindre
forklarligt som ren Feil. Hertil er dog at bemærke, at Bortfald af m i
-heim r ikke er konstateret i Amtet og neppe kan antages at forekomme
uden ved saadan Omtydning som den, der er skeet med Ramsan i Rennebu,
samt at Rams- i de talrige Gaardnavne med dette Forled her, saavidt
bekjendt, udtales med a, ikke aa, som i dette Navn. Denne Vokal vil være
regelmæssig, dersom Ramsum 1529 er Dat Flt., og denne Kasus er
Stamformen for den nuværende Udtale, hvis nemlig Grundformen er * R am s ar,
Flt. af Rams m. Flertal af et Plantenavn brugt som Gaardnavn kan maaske
ikke paavises uden ved Trænavne; en vis Lighed med saadan Navnegivning
er der dog, dersom Lauve, Vegaarsheien GN. 41 og Hedrum GN". 24, er opr.
* L a u f a r, og vel ogsaa i det hyppige Risar.
12. Guiileifjeld. Udt. gonneifjell. — Gundlichfieldt,
Gundlichs-fieldt 1595 (Ødegaard til Ytre Ramse). Gundlichsfield 1601.
Gunligs-field 1610. Gunnildtzfield 1611. Gunildsfielcl 1668. Gundlefield
1723.
Tiltrods for, at de fleste ældre Skriftformer synes at henvise paa
Mands-navnet Gunnleikr, maa man snarere tænke sig, at 1ste Led er et sjeldent
Kvindenavn Gnnnleif, Grundformen altsaa *Gunnleifarfjall, da
man eüers skulde vente Genitivendelsen s bevaret, se PnSt. S. 105.
14. Uaakondal. Udt. häkodal (ogsaa hørt haJcå-). —
Hagendal, Haggendal, øvre og nedre 1595 (tilsammen Vi)- Hoggenndall
1601. Hagendal 1610. 1611. 1612. Haagendall 1668. Haagendal
1723.
*Hakonardalr, af Mandsnavnet Håkon, se PnSt. S. 112.
Gf JEVED AL SOGN.
Sognets Navn: Gjevedal. Udt. j øvedal.
Ældre Navneformer: i Gæwadale DN. XII 186, 1452.
Giffuedall 1595. Gifuedal 1601. 1610. 1611. 1612.
Gieffuedall 1668. Jfr. ndf. GN. 36,
*Gefardalr, dannet af Elvenavnet *Gef. Den sidste kaldes nu i
Fyresdal øverst i Vasdraget Gjæv med Sønavnet Gjævarvatn, i Aamli Gjøv.
Dermed hænger ogsaa sammen Sønavnet Gjevden, se ndf. GN. 15, 6. Af det
samme Elvenavn er Gaardnavnet Gjeveland, GN. 36, dannet. Et Gevarvand
er der ogsaa paa et andet Sted i Telemarken, vestlig i Aamotsdal.
Elvenavnet kan vel komme af g e f a, at give, og betyde: den givende (den
fiske-rige?). NE. S. 67.
Sognet var i MA. kaldet efter Kirkestedet GN. 20:
Asklanz s. DN. XII 187, 1452.
Giffuedals eller Aschelands Kirke St. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
