Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•62
NEDENES AMT
62, 5. Mjaavasstøl. Udt. vijavasstøil.
Efter en Sø, Mjaavand, som ligger i Nærheden; dannet af Adj. m j år,
smal, se Vegaarsheien GN. 14, jfr. GN. 18 ovfr.
62,7. Slindet. Udt. sonne.
Af sand n., i Betydningen Overfartssted, se Indl. S. 80. Her er et
Overfartssted over Nidelven.
62. 8. Bakken. Udt. balgen.
62,9. Kringlebakken. Udt. Icn nglebak^en.
Ligger paa en rund Bakke og synes saaledes deraf at have faaet sit
Navn, af oldn. kringla f., Kreds, Ring.
63. Tverstøl. Udt. tvø"rrstøil. — Thuerrestøll 1611.
Tuer-støell 1668. Tverstøel 1723.
Maaske benævnt efter Gaardens Beliggenhed paa et Fremspring, der
maa ligge tvers for den, der kommer opover Dalen.
64. Tviland. Udt. tvi’lcmn. — Thuilland 1595.72. 1601.1611.
Thuiland 1610. Tuiland 1668. Tviland 1723.
Forledet Tvi- i Stedsnavne pleier at betegne Dobbelthed,
Tvillingdannelse, f. Ex. Tviberg i Nærø, Bd. XV S. 358. Her synes der ikke at være
nogen naturlig Formation af den Art. Der kan maaske spørges, om ikke
Navnet betegner, at Gaarden Sr opstaaet ved at slaa to ældre Gaarde sammen
(det er en ret stor Gaard), eller at dens Jorder har ligget i to lidt adskilte
Partier.
64, 1. Smørli. Udt. smø>U. — Smøerlie 1668. Smørlie 1723.
«Rosende» Navn, se Indl. S. 39.
64. 1. Kleven. Udt. Uei’va. — Bachen 1668. 1723.
65. Eppeland. Udt. cépplann.— Eppeland DN. VII 588, 1524.
i Kallisuattne i Eppelandz Skog DN. VII 728, 1530. Eppellanndt
1595 (øvre og nedre). VsZ/i. Eppeland 1601. 1611. 1612. Eppeland
nedre og øvre 1668. 1723.
Rimeligvis opr. * Eplaland, jfr. GN. 37, Epletveit. Den 2den
Stavelse -la- er bortfalden ved Dissimilation foran I a n d, ligesom i
*Mykla-land, nu Nøkkeland, Rygge, GN. 28 (Bd. I S. 356). «Kallisuattne» maa
være Kallingsvandet et Stykke nord for Ej>peland, vestover fra Aamli Kirke.
65 , 14. Hegland. Udt. hce gglann.
Af Trænavnet heg g r m., Hæg.
66. Baas med Austad. Udt. ’) bås. a) au’sta (ogsaa hørt
auestä). — Baaß 1610. Baas 1668. 1723.
Samme Navn forekommer ogsaa i Botne i Jarlsberg (GN. 68), i RB. 76
skrevet j Baase, og efter Postadressebogen i Bygland (ikke i Matr.). Gaardens
Beliggenhed er saa væsentlig aaben, at man vanskelig kan forestille sig, at
Navnet her sigter til Lokaliteten. B å s s m., Rum til at opbevare noget i,
Kreaturbaas, haves i Oldn. ogsaa ibjarnarbåss, en Slags Indretning til
Bjørnefangst, og torfbåss, og fra saadanne Ting kan det være overført
paa Stedet. 2)*AuÖastaÖir, *AuÖulfsstaÖir eller lign., af
Mandsnavnet A u ö i eller et lignende Navn, se PnSt. S. 23.
66, 1. Selberg. Udt. sé"lbcér. — Siellebierg 1611. Selberrig
1668. Selleberg 1723.
Sammensat med sel n., Sæterhus, eller med s elj a f., Silje, jfr.
Vegaarsheien GN. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
