Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•68
NEDENES AMT
14. Vatne. Udt. vdttne. — Watlne 1595.74. 1601. 1611.
Watne 1668. 1723.
Af y a t n n., Vand. Den nuværende Form er enten Fit. eller Dat. Ent.,
i første Tilfælde gaaet over til Hunkjøn, som almindelig med Intetkjønsord,
der bruges i Fit. som Stedsnavne. Gaarden ligger ved et lidet Vand.
15. Risdal. Udt. rissddl. — Rißdall vestre og Nøuße, Rißdall
østre 1595.7i,72. Rißdal, Nouße 1601. Rißdall øvre og nedre, Neus
1611. Reisdal, Riisdal, Nøuse 1612. Wester Riisdall, Riisdall Nouse,
Øster Riisdall 1668. Vester Riisdahl, Riisdahl Neuse, Øster Riisdahl
1723.
Navnets Iste Led er ris n., Krat; Vokalen er i Sammensætningen
forkortet, fordi der kommer to Konsonanter efter den. Navnet Nause maa vel
være ’Knausar, Fit. af k n a u s s rn., Bjergknold.
15,6. Homstølheien. Udt. hammstøTheia.
Det Iste Led Hom- er oldn. h v a m m r m., Sænkning omgiven af
Høider, i den her almindelige Form med o istedenfor v a, se Indl. S. 57.
15. 7. Bjaarnes. Udt. bjarnes.
Bjaar- er Gen. af bær eller byr m., Gaard, Engmark, hvilken Genitiv
ialfald i nærliggende Bygder har foranlediget Opkomst af et Hunkjønsord
Bjaa, tildels i Betydningen Eng (Ross). Det er kanske nærmest dette
Hunkjønsord, hvoraf Navnet lier er dannet.
16. Musliovd. Udt. hu sav. — Huushobdde 1595.7t.
Huß-hobde 1601. 1610. 1611. Huusliofde 1668. Huushoft 1723.
Opr. *Hushof8i, en bebygget hof 8 i (Fjeldpynt), se Indl. S. 58.
Samme Navn Aamli GN. 47, 3, hvor 2det Leds 8 udtales, nemlig som d.
17. Lauvrak øvre. — Øvre Løuraeh 1668. Øvre Løvrach
1668.
Se GN. 2.
18. Austad. Udt. austa. — Øffuestaclt, Velstadt
1595.7i-Vdstad 1601. Oudstad 1610. Oustad 1611. Vdstad, Oudstad 1612.
Oustad 1668. 1723.
Samme Navn foruden i andre Landsdele ogsaa i Bygland GN. 13 og
under Baas, GN. 66 i Aamli. Rimeligvis er det her, ligesom almindeligvis,
sms. med Mandsnavnet A u 8 i eller lignende Personnavn, se PnSt. S. 21 ff.
19. Ormstveit. Udt. asstveit. — Ormstued 1668. Ormstved
1723.
Sammensat med Mandsnavnet O r m r i Gen., se PnSt. S. 192. Jfr.
Vegaarsheien GN. 3.
20. Mo. Udt. mo. — a Moo DN. V 464, 1435. Moo, Moenn,
Mon 1595,7a,74. Mou 1601. 1611. 1668. 1723.
Mör m., Mo.
21. Ødegaarden. Udt. øi’garen. — Tued fra Bjelland 1668.
Tved under Belland 1723.
Jfr. Søndeled GN. 3, 24. Det Udtryk «Tved fra Bjelland», som i 1668
og 1723 bruges om Gaarden, synes at vise, at det nu ene brugelige Navn da
endnu ikke var opkommet, men siden har fortrængt det ældre Tved, hvilket
her sees brugt næsten eller ganske som Fællesord i den Indl. S. 83 som
Formodning opstillede Betydning for Jjveit: «fraskilt Part».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
