Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. OSTRE MOLAND
69
22. Røiseland. Udt. røislann. ■— Roiseland 1668.
Røyse-land 1723.
Se Gjerstad GN. 37.
23. Belland. Udt. bellann. — Bellanndt 1595.Va. Bielland
1601. 1610. 1612. Belland 1611. Biælland 1668. Belland 1723.
Ellers forekommer dette Navn i Vegusdal og i Austad Sogn i Lyngdal,
men ingensteds har man ældre Skrivemaade^ som fremfor Nutidens Former
kan bidrage til at forklare det Iste Sammensætningsled. Iste Led hører
maaske paa en eller anden Maade sammen med det paa flere Steder
forekommende Bell, Beilet, Belle og med Iste Led i det med vin sms. Bellen i
Lesje. Bd. IV, 1 S. 23 og Bd. XIV S. 378 foreslaaes det at forklare
saadanne Navne af bo 11 r m., Kugle (Gen. ballar, Dat. be lii); her maatte
dette i Tilfælde ske gjennem en Afledning * b e 11 i n. Da er vel snarere
Navnet opstaaet af B erland, sms. med ber il., Bær; et saadant Navn
findes i Bjerkreim, Gjesdal, Herlø og Fuse; i Formen Belland maatte ri
være assimileret.
23,4-. Brubakken. Udt. Itrulaklcen.
24. Haugeland. Udt. hauelann. — j Hogolandhæ i Vegusdals
Sogn DN. II 672, 1478. Houland 1595.7a. Huggeland 1601.
Hou-land 1611. Hougland 1668. 1723.
Skrivemaaden fra 1478 kunde ved sit o i 2den Stavelse tydes, som om
Forledet var et svagt bøiet Hunkjønsord, f. Ex. et Elvenavn. Brevets
Retskrivning er imidlertid ikke saa god, at man tør bygge paa den; heller ikke
synes der at være noget andet Vandløb der end Topdalselven. Man maa
holde sig til den Forklaring, at Iste Led er Gen. Fit. af hau g r m., Høi.
24. 7. Haugen. Udt. haugen, sveneshaugen.
25. Svenes. Udt. sve nes [své’nes?]. — Suernæs 1668. Svenæs
1723.
Udtaleformen afviger her ved sit, for mig noget usikre,
Tostavelsestone-lag fra den ved Svennes i Biri og Svenes i N. Aurdal (Bd. IV, 2 S. 5 og
S. 252); dette hindrer dog ikke, at Navnet kan være det samme. Paa
førstnævnte Sted fremsætter S. B. den Forklaring, at Navnet staar i Forbindelse
med Verket svina eller s v e n a. svinde ind, sagtne, stilles. Paa de nævnte
Steder viser Skriftformer fra MA., at Iste Led ogsaa da kun havde én
Stavelse; her, hvor ingen gamle Former findes, kunde det ogsaa tænkes, at
Navnet er et andet, f. Ex. sammensat med sviöa f., nu Sve, se Indl. S. 80.
26. Honneklev. Udt. JiynneMeiv. — Høøynnækleiff i Vegusdal
S. DN. II 672, 1478. Honnekløff 1595.Va. 1601. 1610. 1611.
Hønne-kleff 1668. Hønneklef 1723.
Forklares Bd. IV, 1 S. 223 som * H y r n u- eller Hyrnikleif, af
hyrni n., eller hyrna f., Hjorne, paa Grundlag af Skriftformer fra MA.
for Hinkleiv i Faaberg. Her i Mykland kan Iste Led maaske være at
forstaa som Elvenavnet Hyrna, jfr. NE. S. 112.
27. Askland. Udt. dssJclann. — Askellanndt 1595.Vi.
Asche-land 1601. Aascheland 1611. Ascheland 1668. Aschland 1723.
*Askland eller * A s k a 1 a n d, af Trænavnet a sk r rn., Ask, se
Aamli GN. 20.
28. Lauvland. Udt. laulann. — Løffland 1668.
* Lau fl and n., Gaard med Rigdom paa Løvtræer, jfr. Lauve,
Vegaars-lieien GN. 41, og de hyppige Stedsnavne Lauvaasen, Lauvhaugen, Lauvlia og
Lauv- eller Løvøen m. fl. Navnet findes ogsaa i Evje og i Sogndal i
Stavanger Amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
