Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•72
NEDENES AMT
1,9. Landstveit. Udt. lannstveit.
Jfr. Aamli GN. 69.
1,11. Brubakken. Udt. brubakken; opgaves dog i daglig Tale
kaldet minnste.
Daglignavnet Minnste betegner vel Eiendommen som den mindste af
Gaardnummerets Dele, skjønt den ikke nu har den mindste Skyld af disse.
Endelsen -ste kunde dog, hvis Stedsforholdene tillader det, være af -s t q Ö f.,
Landingsplads; Iste Led kunde da maaske være minni n., Munding.
2. Espestol. Udt. æ’sspestøl. — Espestøell 1668. Espestøel
1723.
*Espist(j5ull. Samme Sammensætning ogsaa Aamli GN. 16 og
Tromø GN. 21, 48.
3. Koveland. Udt. kavelann. — Kouland 1601. 1612.
Kobe-landt St. S. 254. Koffueland 1668. Kaaveland 1723.
Maaske af kofi m., Kammer; vel her overført paa Situationen:
«indestængt, af Fjeld eller Vand indsnevret Jord». Navnet findes ogsaa i N. Undal,
og i Lyngdal findes Kaaveland, som i 16de Aarh. ældst skrives Kalf-, Kalv-,
senere Koff- ligesom her og i N. Undal. Da der desuden paa to Steder findes
Kalveland, er dette maaske ogsaa lier det opr. Navn. Om Lydforandringerne
jfr. Aamli, Aamland og lignende Navne.
3,2. Dalen. Udt. eldlen.
4. Bjorvatn. Udt. bjö’rvattn.— Biøruattne 1601. BiureAndt(l)
St. S. 254. Biørwatten 1668. Biorvatten 1723.
Af björr m., Bæver. Samme Navn i lidt forandret Form
Vegaars-heien GN. 29.
5. Haaland. Udt. lidlann. —- Haaland 1668. 1723.
Det Iste Led er rimeligvis Adjektivet har, høi. Gaarden er den mest
høitliggende i den Del af Sognet.
6. Tveiten. Udt. tveiten. — Thuedenn 1595.Vi. Tuedden
1601. Thuedenn St. S. 254. Tueden 1668. Tveden 1723.
Jfr. Indl. S. 83. Da det gamle {i v e i t sees at være Hunkjønsord i alle
de Tilfælde, hvor Kjønnet kan iagttages, er det paafaldende, at hvor Ordet
har bestemt Artikel, er det i de allerfleste Tilfælde Hankjønsartikel, det har;
saa i Nedenes Fogderi og saa i Smaalenene. Ogsaa hos Aasen og Ross
spores denne Vaklen.
[7. Trantelien. Udt. trdntelia].
Iste Led er Trant m., Snude, Flab; maaske kommet fra et Øgenavn.
8. Snelos. Udt. snø løs. — Smørløß(l) 1610. Snerløes 1612.
Sneeløes 1668. Sneløs 1723.
I gammel Form *Snjöløysa, en Gaard uden Sne; der bliver tidlig
snebart om Vaaren. Endelsen -løysa (lansa) bruges ellers mest i
nedsættende Navne, jfr. Indl. S. 40.
9. Orteland. Udt. ø’r tel ann, artélann. — Ørtteland 1595. Vs.
1601. 1612. Ortteland 1611. Wrteland St. S. 254. Ørteland 1668.
1723.
Hænger sammen med elptr eller al pt f., Svane, antagelig gjennem
et deraf dannet Elvenavn * E 1 p t r (jfr. NE. S. 40), som maa have tilhørt
den Bæk, der her gaar mod Nordvest og ud i Krokvandet. Denne Ord-
stamme antager ofte Formen Ørt-. Se Indl. S. 48 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
