Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FROLAND
79
22. Træsnes. Udt. tré’ssnes [træ’s snes]. — Threesnees DN.
IV 692, 1458. Treßnnes 1593.Vi. Træßnes 1601. 1610. 1611.
Tresnes 1670. 1723.
Sms. med GN. 20.
23. Aalien. Udt. å’Ua. — Aallj 1670. Aalia 1723.
«Lien ved Aaen» (Nidelven), for ældre Aarlien, som findes f. Ex. i
Orkedalen.
24. ßeiersel. Udt. r ei er s ei. — Reßell 1593.Vi. Reesell 1601.
Reeßel 1610. 1611. Reesßel 1670. Reersel 1723.
*Reiöarssel, af Mandsnavnet R e i 8 a r r, se FnSt. S. 201.
24. 4. Fjeldmoen. Udt. fjællemönen. —- Fiellemoen 1670.
Fiellemon 1723.
25. Reierselinoen. Udt. reiersehnönen. —Reesßelmoen 1670.
Reerselmoen 1723.
26. Rog’delieu. Udt. rägdeUa. — Roggelie 1670. Rogdelie
1723.
Kan maaske være af Fuglenavnet Rugda, som efter Aasen og Ross
tildels udtales Rogda, I NE. S. 196 formodes det, at 1ste Led er et
Elvenavn, og at dette mulig kunde liave havt Nominativformen * R a g 5 a. Men
da Fugienavne ofte bruges som Elvenavne, kunde det her forekommende
Rogde-, hvis det skal opfattes som Elvenavn, være identisk med Fuglenavnet
Rugde.
27. Morlos. Udt. mørløs. — Myurløß 1601. Myrløß 1610.
1611. 1630. 1670. Myrløes 1723.
’Motløysa f., af nifjrr m., Fedt, i Nutidens Folkesprog mest i
Betydningen Kjødpølse; et nedsættende Navn, ligesom Smørløs, Brødløs m. fl.,
jfr. Indl. S. 40. Jfr. ogsaa Sneløs, Herefoss GN. 8.
28. Augland. Udt. auglann. — Auglanndt 1593.Vi. Vgland
1601. Vggeland 1610. 1611. " Wgland 1670. Ugland 1723.
’Aukland n.,.hørende til Verbet auka, øge; maa betyde Øgoingsland,
ved Rydning tillagt Land. Et hyppigt Gaardnavn fra Nedenes til
Søndhord-land. Tildels træder Afledningen * Anklen di istedet. Se Indl. S. 42.
29. Han kaas. Udt. haulcås. — Hugaaß 1593. Va. 1601. 1611.
Høgaaß St. S. 245. Hugaaß 1630. 1670. Hugaas 1723.
Det er tvivlsomt, om Navnet opr. er * H a u k å s s af Fuglens Navn eller
"Haukuåss efter et af dette dannet Elveuavn * Hauk a.
30. Mjaavatn. Udt. mjavatn. — Miøuattenn 1593.Vi- 1601.
1610. 1611. Miøwannclt St. S. 245. Miowatten med Blingswatten
1670. Miaavatn 1723.
Se Vegaarsheien GN. 14 og Mykland GN. 9. Om Blingswatten se under,
«Forsvundne Navne» ved Slutningen af Herredet.
30, 1. Flækeniarken. Udt. flæ^Tcemarha. — Flegemarchen
1670. 1723.
Ross anfører, at i Bygland og Herefoss forekommer et Substantiv
Fleke-plass, Sted, hvor Tømmer lægges i Fiekar, d. v. s. saaledes, at det liggende i
enkelt Lag dækker Jorden. Dette Fleke sammensat med Hunkjønsordet Mark
vilde jo betyde et Skovstykke, hvor man har saadanne Flekeplasser. Ross
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
