Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FROLAND
83
55. 56. Dale vestre og ostre. Udt. dale. —• Dall vestre,
Oster Dall 1593.Vi,Vi- Dall 1601. 1611. Vester Dalle med
Aare-bechen 1670 (Wrbechen 1668). Oster Dalle 1670. Vester, Oster
Dahle 1723.
Se Søndeled GN. 48.
57. Sojigelien med Liene. Udt. sdngelia. Kanne. — 5)
Songe-lie 1670. 1723. 2) Lienne 1670. Liene 1723.
Længere oppe ved samme Elv Songe som GN. 13.
58. Gauperaa. Udt. gauperå. — Guberaa 1630. Gubberaae
1670. Guberaa 1723.
Af gaupa f., Gaupe, og r å f., Vraa. Jfr. GN. 52, 3.
55). Fjeldalen. Udt. fjelldalen. — Fieldallen 1670. Fieldalen
1723.
60. Eivenstad. Udt. eivensta. —■ Effuinndstadt 1593.Vi.
Efuindsta 1601. Euindstad 1611. Eiffuenstadt 1670. Eivenstad 1723.
S0yvindarsta8ir, af Mandsnavnet Øyvind r (ogsaa E i v i n d r),
se PnSt. S. 289.
61. Langeid. Udt. Idngei. — Langæidt 1593.Vs. Lanngeid
1601. 1610. 1611. Langeid 1670. 1723.
* L a n g e i Ö, det lange Eid. Ved selve Gaarden er Nidelven farbar,
men baade ovenfor og især nedenfor kan den vanskelig eller slet ikke passeres
med Baad. Det er vel Stykket nedenfor, som kaldes det lange Eid, fordi
man der maatte tage Veien over Land, se Indl. S. 48.
62. Talle. Udt. valle. — Walle 1593.Vs- Walde 1601.
W alle 1610. 1611. Walde 1670. Walle 1723.
Se Holt GN. 61.
63. Haugsjaa. Udt. haJcsjå [hø"~k~ksjå]. — i Haugsiaum DN. 1
324, 1379. Høigßaa 1611. Hoegsaa 1630.’ Hugsaa 1668. Hugßiaae
1670. Hugsiaa 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Treungen i Nissedal og (som forsvundet
Navn) i Aamli. Dets 1ste Led er vel haug r m., Høi; 2det Led er vistnok
sj år, en Sideform til sær m., Sø, se Indl. S. 81. Denne Form af Ordet er
her den almindelige som 2det Led af Sønavne. Det synes paafaldende, at
Citatet fra 1379 nævner Navnet i Flt., da Søen efter RK. ikke synes at
kunne betragtes som bestaaende af liere. Flertalsformen maa derfor antages
at komme af noget Forhold ved Gaarden.
(51. Boilestad. Udt. bøilsta [høi lesta], — Bøglestad DN. VII
827, 1553. Bøglestadt 1593.Vi. Boggelstad 1601. Boglestadt 1610.
1611. 1630. Bolsta St. S. 245. Bogiestad 1670. 1723.
Forledet er lier utvivlsomt Navn paa den nærliggende store Fos Bøilefos
i Nidelven. Dennes Navn har sikkert i gammel Tid været usms. * B ø y 1 i r,
Brøleren, af * b ø y 1 a, som efter Aasen og Ross endnu bruges i Telemarken
istedetfor det almindelige baula, brøle.
65. Hersel. Udt. ha r sel, hdZ’rsel. — Herrißell 1593.Vs. Herreßell
•1601. 1610. 1611. Herresel 1670. Heresel 1723.
Navnet er rimeligvis sms. med Mandsnavnet Herjulfr eller Hergils
eller noget andet af de Personnavne, der begynder med Her . 2det Led er
sel n., Sæterhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
