- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 8. Nedenes amt /
82

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•82

NEDENES AMT

Navnets lste Led er mor m., Mo. Det 2det Led, som i Bygdeudtalen
er den betonede Del af Ordet, synes efter sin Artikel at være et Hankjønsord ;
om det er samme Ord som Gaardnavnet Ripe, Vegaarsheien GN. 8, og et Par
Steder til, er uvist. De Oplysninger, jeg har faaet om Situationen, har nogen
Lighed med dem, som ved det anførte Sted blev nævnte.

49. Oiraas. Udt. øi’rås. — Øyeraas 1610. 1611. Øijeraas
1668. Øyeraas 1723.

Iste Led er maaske o y r r f, en Banke af Grus og Sand, se Indl. S. 88,
eller ogsaa Gen. af øy f., 0, som vilde sigte til den nedenfor Gaarden
liggende 0 i Nidelven. Tonelaget og de ældre Fortner taler nærmest for
det sidste.

50. Aaiiidal. Udt. åmmdal. — Omdal 1601. St. S. 246.
Ombdall 1668. Omdahl 1723.

Ogsaa i Iveland (GN. 43) og i det hele ret ofte fra Bratsberg til
Stavanger Amt. Af Trænavnet al mr m., Alm. Jfr. Aamli GN. 22 og 38.

51. Olsbu. Udt. o’lsbü (i PnSt. S. 189 olsbu). — Ølßbø 1610.
Øßb’oe 1611. Olsboe 1630. Oelsboe 1670 1723.

*Ö lafs bli, af Mandsnavnet Olaf r, se PnSt. S. 189.

52. Jaammaas. Udt. jammas. — Hiomaassz DN. VII 827,
1553. Jamaaß 1593.Vi- Jamaas 1601. Jaamas 1610. Hiemaaß St.
S. 245. Jammaas 1611. 1670. Jamaas 1723.

*Hj älmäss, af hjal mr, senere hjal mr m., Hjelm, Ståk, enten
direkte efter en Ståk, eller saaledes, at den Aas, hvorefter Gaarden blev
benævnt, kaldtes saa efter en Lighed med en Ståk i sin Form; jfr. GN. 53.
Ordet bliver i Navne ofte stærkt forandret paa den her brugte og andre
Maader, se Indl. S. 55.

52,3. Museraa. Udt. miiserå. — Musßeraae 1670. Museraa
1723.

2det Sammensætningsled er vistnok rå f., Vraa, og det lste Gen. (Ent
eller Flt. ?) af mus f., Mus, altsaa Musekrogen. Nærheden af Gauperaa
GN. 58 (paa den anden Side af Songe) gjør det sandsynligt, at de to Navne
er givet med et vist Hensyn til hinanden, kanske snarest saa, at de første
Led har været Tilnavne eller Øgenavne for Mennesker.

52, 19. Skallemoen. skallen kjendtes.

Skalle m., Hovedskalle, brugt om tørre eller stenede Forhøininger, se
Indl. S. 75.

53. 54. Lovjaainmaas store og lille. Udt. løjåmmås \løiåmås}.
—< Loff Jamaas 1593.Vi- Løfjamaas 1601. Lioffjaamas 1610. 1611.
Loffhiemaaß St. S. 245. Loffiammaas, Lille Loffiammaas 1670. Store,
Lille Lofiamaas 1723.

* L a u f h j å 1 m å s s, af * 1 a u f h j a 1 m r m., Løvstak. Denne Gaard og
GN. 52 ligger paa Sydsiden af hver sin Aas. Jfr. Løvstakken, Navn paa et
Fjeld ved Bergen.

53,6. Moglerod. Udt. mygglere.

*Miklaruö, af Adj. mi kiil, stor, og ruö n., ryddet Sted, et Ord.
som paa Ostlandet forekommer overordentlig hyppig som sidste Led i
Gaardnavne, medens det her i Nedenes kun forekommer omtrent 8 Gange. Den
af -r u ö opstaaede Form -rød svækkes ofte til et tonløst e. Se Indl. S. 71 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/8/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free