Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. ØIESTAD 129
29. Natvig-. Udt. ndttvig. — Nattuig 1593.Vi. 1601. 1610.
1611. 1670. Natvig 1723.
’Knatt a r- eller * K n a 11 a v i k, af k n o 11. r in., Fjeldknaus, se Ind).
S. 61.
30. Rø(l. Udt. rø. — Rud DN. VII 780, 1537. Rodt 1593.Vi.
1601. 1610. Roedt 1611. Røed 1670. Roe med Bombsliolm 1670.
Roed 1723.
*RuÖ n., ryddet Sted, se Indl. S. 71 f.
30,34. Bomsliolmen. Udt. bommshålmen.— Bombsholm 1670
(da Underbrug, se ovfr.). ’
Har Navn efter den der befæstede Tommerbom.
30. 36. Munkestøen. Udt. monkestøa [monkestø].
Siges at kave sit Navn efter Lensherren Erik Munk.
31. Skarpenes. Udt. skarpnes. — Skarpnes, Skarpennes
1593. Vi- Skarpnes 1601. Scharpennes 1611. Skarpenis 1670.
Scharpnes 1723.
Er den skarpe Vinkel imellem Nidelvens vestre Udløbsarm og dens Løb
ovenfor Delingen. Navnet forekommer flere Steder, f. Ex. paa Hitterø.
32. Stronisbu vestre. Udt. strø’mmsbü. — Strømßboo vestre
og Lille Strømßboo 1593.1/s,1A- Strømßboe 1601. 1611. 1670.
Strøms-boe 1723.
Se Barbu GN. 2, som er det østre Strømsbu, der modsvarer Navnet her.
32,60. Sponevigen. Udt. spönevigci.
Navnet forekommer oftere, saasom i Berg (Smaal.), hvor det (Bd. I
S. 218) forklares af Træspaan, falden ved Hugning af Trælast. Hyppigst findes
dette Forled (spönu m., Spaan, Ske) netop i denne Sammensætning, hvorfor
K. R. Bd. XIV S. 85 antager, at det i den staar i Betydningen Ske, efter
Vikernes Form (jfr. Ausa, Koksa om Viker).
33. Bie. Udt. lie. — Bye 1593.Vi- Bie 1610. 1611. Bie
og Aasbie 1670. Bie 1723.
* B y r m , Gaard (Sideform til b æ r). Nutidsformen er udgaaet fra Dat.
*Byi. I denne Form ogsaa Fjære GN. 13 og 14.
33. 2. Aasbie. Udt. asie. — Aaßbie 1611. 1630. Underbrug
1670, se ovfr.
* A s u b oe r eller * A s a b æ r, sms. med Kvindenavnet Åsa eller Gen.
Flt. af a s s m., Aas, jfr. PnSt. S. 14. Navnets 2det Led kan her være
Gaard-nummerets Navn, men i dettes nuværende Form, Dativen vilde det vel ikke
være blevet saaledes forkortet i Udtalen. Jfr. Forholdet mellem Skriftformerne
for Bie og Naksbø, Fjære GN. 13. 14 og 15. Samme Navneform Gjerstad
GN. 23.
34. Klaadeborg. Udt. kladebårr. — Klodborig 1611.
Klode-borrig 1670. Klodeborg 1723.
1ste Led er vel Dialektens Klaade f., hos Aasen Klaata, den med Kroge
forsynede Frugt af Borre (arctium lappa), som gjør sig meget bemærkelig
ved at hænge sig i Klæderne.
35. Seldal. Udt. sæ’lldal. — Seldall 1611. Sieldall 1630.
Seldahl 1670. Seldal 1723.
Rimeligvis * S e 1 j u- eller * S e 1 j a r d a 1 r, af en Form af det Trænavn,
som fra Oldn. kjendes som selj a f., Selje, nu i Dialekten Sælj f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
