- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 8. Nedenes amt /
117

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16. FJÆRE

1-25

7, 21. Mosby. Udt. massby.

Skal være Opkaldelsesnavn fra Mosby i Oddernes.

7,56. Krossen. Udt. Terassen.

Af k r o s s m., Kors, se Indl. S. 62; her foranlediget ved en Korsvei af
meget ny Oprindelse.

7, 66. Solberg. Udt. solbårr. — Solbierg 1610. 1611. 1668
(da Underbrug under Frivold, se ovfr.).

Se Vegaarsheien GN. 21,3.

8, 37. Heien. Udt. hei’a.

8. 39. Berget. Udt. bæ’rje.

9. Dømmesmoen. Udt. clømmesmönen. — Demeßmou,
Demiß-mou, Døinigsmou 1593.Vi- Dømitzmou 1601. Dommitzmou 1610.
1611. 1630. Dømmismoen 1670. Dommesmonen 1723.

Jeg ved ikke at forklare Navnets Forled. S. B. tænker sig, at det
mulig kan være Mandsnavnet Dønnes, og at nn kan være assimileret af m i
2det Led.

10. Rorsliolt. Udt. rossålt. — Roßhollt 1593.Vi. Roesholt
1601. 1610. Roßholt 1611. St. S. 244. Roerßholt 1670.
Roers-holt 1723.

*R00rsholt n.; 1ste Led er * R 6 ö r m, nu Rore eller Rorevand, en
Sø, ved hvilken Gaarden ligger. Naar dette Navn nu er et Tostavelsesord
paa -e, saa er det vel tildels Dat. *Rööri og en anden Genitivform af
Ordet, * R 6 8 r a r , som her er faldet sammen; men tildels kan vel ogsaa
Formen være paavirket deraf, at der her er en hel Række af Søuavne paa -e,
som kan bruges med og uden 2det Sammensætningsled -vand saasom Temse,
Rore, Søndle, (Grime?), Bærse og rimeligvis flere; de, der sikkert er
sammensatte med -sær, slutter sig tildels nær til samme Analogi, idet æ kommer e
nær i Udtale og f. Ex. i Bærse (i Birkenes) oftest erstattes dermed.

11. Braastad. Udt. brasta. — Brastadt, Bradstadt
1593.Vi-Bradstedt 1601. Braadstaclt 1610. 1611. Brastad St. S. 241.
Braad-stadt 1670. Braastad 1723.

Maaske * B r o d d s s t a 8 i r, af et Mandsnavn B r o d d r, se Øiestad
GN. 43.

12. Ode-Augland. Udt. auglann. — Øde Vgelanndt
1593.Vi-Ødde Vgland 1670. Øde Ugland 1723.

’Aukland n., Ogningsland, nyryddet Land, se Indl. S. 42; forekommer
ogsaa nedenfor som GN. 17, Froland GN. 28 og 0. Moland GN. 31.
Tillægget Øde- betegner, at Gaarden en Tid har været et ubeboet Underbrug.

13. 14. Bie ovre og ytre. Udt. bie. — Storre Bye, Yttre
Bye 1593.Vi,Vi- Bij 1601. Bie 1610. 1611. Øvre, Yttre Bie 1670.
1723.

* Byr m., Gaard (Sideform til b oe r). Nutidsformen er udgaaet fra
Dativformen * B y i. I denne Form Andes Navnet ogsaa Øiestad GN. 33.

13.5. Kleiveliaven. Udt. Meivehaven.

13.6. Kviengen. Udt. kvVænga.

Af kvi f., Kve, Kvægfold. Samme Navn ogsaa Aamli GN. 25,10.

13, 13. Biehaugen. Udt. biehauen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/8/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free