Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. LAND Yl G
129
Navnet Vatnestrand, fordi den stoder baade til Eftevand og 0. Grimevand.
Efter Gaardens Beliggenhed og Eiendomsforholdene betegner Haufoen 1068
neppe GN. 7 Haaoen. men maaske snarere Hafsoen i Landvigvandet, lige ud
for GN. 19.
22. Hesthaven. Udt. ludssthaven. — Hesthauge 1630. 1670.
1723.
23. Indtjore. Udt. innkßve, — Inpiorar DN. VI 453, 1427.
Indtiorre 1670. Indre Thiore 1723.
Se GN. 1.
24. Tyssekil. Udt. tyssetøl. — Thyßekill 1593.Va. Tiussekijl
1601. 1610. 1630. Thyssekyl 1611. Tysßekiil 1670. Tosekil 1723.
Af Elvenavnet * l> y s s a, se NE. S. 281.
25. Dokkedal. Udt. da Medalen. — Dockedal 1610.
Doehe-dahl 1670. Dochedal 1723.
Vistnok sms. med Elvenavnet Dokka, se NE. S. 30. Jfr. Holt GN. 64.
26. Udjus. Udt. itdjüs. — Vdgius 1593.Vi. Udgyus 1601.
Wdgius 1610. 1611. St. S. 252. 1630. med Buekier 1670 (Tuerkier
1668). Udjus 1723,
Magnus Olseu tænker sig, at Navnets opr. Form er * U t i h ü s, den
yderste Gaard, idet Gaarden er den yderste eller nederste af Gaardene ved
Redalselven, og der skal være en Slags Tradition i Bygden for denne
Forklaring. Imidlertid skriver alle ældre Optegnelser Navnets 2det Led med g,
og da er det vistnok rettere at opstille det Forslag til Forklaring, at Navnets
sidste Led er et * g j ö s s m. eller * g j 6 s f., afledet af Verbet gj ö s a, strømme
voldsomt frem, ligesom Gjot f. (og Gjota), langstrakt Hulning i Jorden (se
Indl. S. 51 , er opstaaet af gj ö t a. lste Led er ubetinget Adv. ut eller üti,
som lettelig kunde assimilere 2det Leds Vokal med sin. Det synes mig
mindre sandsynligt, at disse Adverbier sammen med en Afledning af g j ö s a
danner et egentligt Elvenavn, end at det er Navn paa en snævrere Lokalitet,
maaske endog med Hensyn paa en Begivenhed, saasom en Oversvømmelse
eller en Udglidning. I Gaardens Marker lindes der sommesteds Grus og
Sand tilskyllet ovenfra, paa saadan Maade, at det synes, som om Elven har
havt flere Løb.
27. Eftevig. Udt. øffteviga[hæffteviga\. — Efftewiigen 1670.
Eftevigen 1723.
Vistnok *Elptarvik, sms. med Gen. af e 1 p t r f., Svane, i dette
Tilfælde vel snarere om Fuglen end overført paa Vandet (Redalsvandet), se
Indl. S. 23 f. I Bygdeudtalen, saaledes som denne fra meget forskjellige
Kanter er mig meddelt, er et H- indskudt foran Begyndelsesvokalen. Jfr.
Eftevand, Iveland GN. 53, og Søen Eftevand i V. Moland.
28. Jaavold. Udt. javåll. — Hiamuold 1593.Vi. 1601. 1610.
1611. Hiambuold 1670. Hiamvold 1723.
* H j å1 ni a v o 11 r eller * H j a 1 m v o 11 r; lste Led er en Form, snarest
Gen. Flt. af hjalmr, senere hj ålmr ni., Hjelm, Ståk, se Indl. S. 55. Jfr.
Sondeled GN. 40, 6 og Froland GN. 52.
28, 2. Taiigerliolt. Udt. tdngrålt. — Thangerliolt 1610. 1611.
Tangerholdt 1670. Tangerholt 1723 (da under Dolholt).
Maaske sms. med t q n g f., Tang, der i det gamle Sprog ogsaa kan
betyde Stang og særlig Læssestang. Hvilken Betydning dette Ord skulde
Rygli. Gaardnavne VIII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
