Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEDENES AMT
værende Navn i Bygden skulde da være * R u 6 s n e s. Men Navnene kan
ogsaa være *Ryssukjarr og *Ryssunes, sms. med det af ross afledede
r y s s a (h r y s s a) f., Hoppe.
52. 53. Oresland vestre og ostre. Udt. øreslann (og
ø’rs-lanri) [ø’rslann], — Øyresland DN. III 455, 1416 Ørißlanndt vestre,
østre 1593.Vx,Vi. Ørißland 1601. 1610. 1611. Wester, Øster
Ørns-land 1670. Wester, Øster Ørisland 1723.
*Øyrisland, sms. med ø y r i r m , Øre, vistnok, som Fritner antager:
Gaard, der giver en Øre i Landskyld. Samme Navn er Ørsland, GN. 15 og
63 i Sogndal Stav.
52, 5. Nyglesten. Udt. nygglesta [ny gglesteinen],
lste Led synes nu at være Dialektens Nygle m., Nøgle; opr. har det
dog vistnok været * M y k 1 i -, den store, som her, ligesom saa ofte ellers, er
omtydet. Den i NG. Mscr. opgivne Udtaleform ansaa Eieren for beroende paa
en Misforstaaelse, idet den var ham helt ubekjendt.
54. Haugevig. Udt. hauggevig, haugevig. — Hoggeuigh
1593.Vi- Høggeuig 1601. Hoggeuig 1610. Huggeuig 1611.
Hug-gerwiig St. S. 261. Hugeuig 1630. Huggewiig 1670. Huggevig
! 723.1
Efter næsten alle ældre Skrivemaader saavelsom paa Grund af gg i den
ene Udtaleform kunde man slutte, at lste Led var Hqggva-, Gen. Flt. af
hogg n., jfr. Huggeto, Gjerstad GN. 8. Imidlertid har Verbet hugge og
lignende Ord her Vokalen aa, den vistnok yngre Udt. med ø eller au begynder
først i Landvig; Skrivemaaden fra 1593—1723 har liden Autoritet i saadanne
Ting som enkelt eller dobbelt Konsonant, og k bliver undertiden til gg i
disse Egne, saasom Haggesta af * Hakastaöir, Birkenes GN. 58. Jeg tror
derfor snarere, at Navnet er * H a u k a v i k, sms. med h a u k r m., Høg, i Gen.
Fit. Jfr. Haugelien, Birkenes GN. 84.
55. Flesi. Udt. flcési. — Flesße, Flesßie 1593.Vi. Flesßie
1601. 1610. Fleßie 1630. Flesßie 1670. Flæsie 1723.
Formodentlig *Fleseiö, hvor lste Led er fles f, Skjær, tildels
ogsaa om bar Klippe paa Land, se Indl. S. 60. Det sidste Led er antagelig
e i ö n., Eid (se Indl. S. 48), hvilket her maatte betegne, at man tog Veien
over Land fra Fjord til Fjord for at undgaa haardere Sjø ved Enden af
Halvøen. Baade lydlig og efter Stedets Beskaffenhed synes det dog ogsaa muligt,
at sidste Led er ø y f., eller at det er vin f.
56. Aageroeii. Udt. ågrøia. — Akerøn DN. II 645, 1467.
Aggerøenn DN. NII 732, 1538.’ Açkerøenn 1593.Vi- Aggeronn 1601.
1611. 1670. Agerøen 1723.
* A k r ø y eller * A k r a ø y, sms. med a k r m., Ager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
