Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. HØVÅAG
155
42, 1. Steinsøeii. Udt. stei’nsøia.
* S t e i il s ø y, sms. med Mandsnavnet S t e i n n, se PnSt. S. 235.
Navnet forekommer ogsaa i Dybvaag som Navn paa en af Øerne i
Lyngor-grnppen.
44. Aarsnes indre. — Indre Aarisnis 1670. Indre Aarisnæs
1723. Jfr. GN. 29.
Se GN. 29.
44,5. Indgjerdsmyren. Udt. innjærsmyra.
Et nyere Navn, livor 1ste Led, Indgjerd, er det samme som lndjorden,
Aamli GN. 67, men maaske en nyere Dannelse end dette.
45. Kvannes. Udt. lev a nes. — Kwannones DN. II 568, 1444.
Qvanndnes 1593. Vi. Quandennes 1601. Quandenes 1610. 1611.
Quandenis 1670 (med Aabenæs 1668). Qvandenæs 1723.
Paa den anden Side af det Eid, paa hvilket Gaarden ligger, er Kvanneid,
hvilket ligesom de senere Skriftformer viser, at det er rigtigt, naar
Skrift-formen fra 1444 liar nn. I Bygdeudtalen af Navnet her er dette nn nu
bortfaldet ved Dissimilation, med Forlængelse af den foregaaende Vokal. Dersom
ogsaa Vokalen i 2den Stavelse er rigtig skreven paa det Sted, er Forledet et
svagt Hunkjønsord, der neppe er kjendt som Fællesord; dette fælles Forled
for Kvannes og Kvanneid kan maaske være et gammelt Navn paa en storre
Lokalitet. Da man allerede ved ældste Citats Tid tildels skrev Kv- for Hv-,
er det muligt, at dette 1ste Led er beslægtet med h v o n n f, Fjeldplanten
Angelica Archangeliea; denne voxer naturligvis ikke her, men den meget
nær-staaende Angelica litoralis synes at forekomme.
46. 47. Tronderoen ytre og’ indre. Udt. tronnclrøia (PnSt.
tronårøiä). — Thrunderøenn 1630. Ytre Tronderoen 1670. Ytre
Tronderøe 1723. Indre Tronderoen 1670. 1723.
® I> r 6 n d a r ø y, sms. med Mandsnavnet I5 r ö n d r, se PnSt. S. 265.
48. Bliksund. Udt. Mi’Msonn [blj’klcsen]. — Blichsund 1670.
Blixsund 1723.
Sundet fører ind til Bliksfjorden, og dennes Navn er formentlig ældre,
og 1ste Led hører saaledes rimeligvis opr. den til. Det er enten blik n.,
noget blinkende, eller b 1 i g r (én, som har stirrende Øine) som Tilnavn eller
maaske som Mandsnavn, se PnSt. S. 45 og Bd. I S. 364, jfr. S. 381.
49. 50. Hovaag nedre og ovre. Udt. hø’vår. — Se
Oylys-ningerne om Sognets Navn. Høuogh nedre, øvre 1593.Vi.Vi. Hoøuog
1.601. Høuog 1610. Nedre Høewaag med Roerwiig 1670. Øvre
Hoewaag 1670 (med Holmen 1668). Nedre, Øfre Hovaag 1723.
Høy vågar, af h ø y n., Hø, og vågar, Fit. af vågr in., liden Bugt.
Sigter vel til den frodige Plantevæxt i Bunden af Vike.rne.
49, 5. Rorvig. [Udt. røirvig}. — Røerwiig 1670 (da
Under-brug, se ovfr.).
Iste Led er vel r o y r r m., Rør.
51. Rossekjær. Kaldes rø’ssnes. — Rutzkier 1611. 1630.
Roeskier 1670. Rosekier 1723.
Den ældste Skrivemaade lægger den Gjetning nær, at Navnet opr. slet
ikke har noget at gjøre med Stammen i ross, Hest, men er sms. med Gen.
af ruS n., Rydning, og altsaa opr. har Formen *Ruöskjarr, og det nu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
