Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’23. IVELAND
179
27. Aaros. Udt. ards. —■ Aarhuus 1668. Aaraas 1723.
* Ar öss m., Elvemunding; Gaarden synes efter AK. at ligge henimod
Mundingen af en liden Elv.
28. Mokjaaland. Udt. mølçålann. — Møckialanndt,
Mioche-lanndt 1595.Vi- Møgeland 1601. 1611. Møgioland 1668. 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Nabosognet Evje (GN. 3-5). Forledet minder
om Mandsnavnet Mik jåli, nu i Sætersdalen Mikjaal, i Hallingdal efter
Aasens Navnebog Mykjal, og det kan vel være muligt, at dettes
Genitivendelse -s kan være udtrængt mellem to 1 Lyd.
21). Eieland. Udt. eielann. — Eilanndt, Eyllanndt
1595.Vi-Eiland 1601. Evelland 1611. Eyland 1612. Eiland 1668. Eyland
1723.
Synes efter Kartet at ligge i Nærheden af en liden Elv mellem to Søer.
Navnet kan derfor maaske være * E i ö a 1 a n d. Saalydende Navn ogsaa i
Liknes i Kvinesdal, hvorom O. li. formoder, at det er af saadau Oprindelse.
30. Ranestad. Udt. ranesta. — Rannestad 1601. 1610. 1611.
1612. Ronnestad St. S. 86. Rannestad 1668. 1723.
* R a n a s t a 5 i r, med det i Fortiden temmelig almindelige Mandsnavn
Rani (H r a n i) som Iste Led (PnSt. S. 198).
31. Iveland. Uclt. ivélann. — Se om Sognets Navn. Iffueland
1595.Vi- 1601. 1611. 1668. Iveland 1723.
Ved den samme Elv som denne Gaard ligger noget længere nede GN. 5
Ivedal. Det synes saaledes utvivlsomt, at Iste Led i begge Navne er I fu-,
Gen. af et Elvenavn I fa. Det er derfor noget paafaldende, at noget nedenfor
Ivedal ligger Gaarden Frøisaa (GN. 6), og at Elvens nuværende Navn er Frøis
aana, som i det væsentlige maa være et gammelt Navn, se NE. S. 119, jfr.
S. 60. Forholdet kau maaske forklares saa, at paa lidt forskjellige Tider har
Elvens nedre Løb havt Navn efter to forskjellige af de Elve, som lober sammen
i Nærheden af Iveland; jfr. forsaavidt Forholdet ved Rettersiøl, Herefoss
GN. 32, som indeholder et Elvenavn, der nu kun tilhører det øvre Lob af en
Elv. der nu betragtes som en Bielv. Der er dog den Forskjel, at ved
Retterstøl har det nedre Løb af Elven et ungt Navn. Elvenavnet Ifa hører vel
til yr, Barlind. (S. B).
32. Hiltveit. Uclt. hilltveit. — Hyltued 1668. Hiltved 1723.
H i 1 d a r |) v e i t, sms. med Kvindenavnet Hildr, se PnSt. S. 131.
33. Birketveit. Udt. bdrletveit. — Bireketuedt 1595.Vi- 1601.
1611. Bierchetued med Lindgiorde 1668. Birchetved med Lindjord
1723.
Se Fjære GN. 60.
33, 1. Løinjord. Udt. løinjdre.
Vel et temmelig nyt Navn. Iste Led sigter vel til skjult Beliggenhed
og er beslægtet med Verbet løyna, skjule. Sidste Led synes efter Udtale
formen at være urigtig gjengivet i Skriftformen, da Udtalens -jöre maa være
Jorde n., oldn. g e r Ö i, ikke jorö f., Jord.
31. Tjoinstol. Uclt. IjcYmmstøl. — Thiømstol 1601. 1611.
Tiomstol 1612. Tiomstøell 1668. Tiomstoel 1723.
Iste Led er hjalmr, senere li jål mr m., Ståk, jfr. Søndeled GN. 40,6
og Froland GN. 52. Dette er det eneste sikre Exempel i Nedenes Amt paa,
at oldn. Hj- i Nutiden udtales ligedan som Kj-, Derimod har man samme
Nutidsform af Hjalms- i Tjomsaas i Øvrebø og i Tjomsland i Laudal, i
N. Undal og i Lyngdal (se Thj. VSS. 1891 S. 195).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
