Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEDENES AMT
stadom HB., og Haunem i Tingvold, af Haneinie AB. 69. Jfr. ogsaa
Søndeled GN. 20 Hannøen og GN. 47 Hannemyr. Muligens kan lste Led
være det samme lier som i Handeland (i Aaseral, Lyngdal, Hægebostad og
fleresteds); dette minder igjen om Hande i V. Slidre (Bd. IV, 2 S. 285), opr.
H a n g Ö i r. Hvis den gamle Form her er * H a n g ö å s s, kunde lste Led
sigte til den meget bratte Styrtning nordenfor Gaarden.
23. Strømmene. Udt. strøiman. — Strømmene 1668.
Strømmen 1723.
24. Moi. Udt. mol [mai]. — Moy 1611. 1668. 1723.
’Mor m., Mo. Nutidsformen kommer af den gamle Dativ, ligesom Fjære
GN. 39 og flere Steder i det sydlige Norge.
24,3. Kartelbakken. Udt. kdrtébakken.
Sms. med Karten, GN. 24, 10.
24,9. Slettetet. Udt. slétteßt.
Sms. af Adj. s lét tr, flad, og fit f, sid Engstrækniug.
21, 10. Karten. Udt. karten.
Af Kart ni., tuet, ufrugtbart Jordstykke, jfr. 0. Moland GN. 15.
25. Horne vestre. Udt. hånne (paa andre Kanter i Sognet
siges liänna). — Hodnne vestre 1595.74. Hodnne 1601. 1611.
Wester Hodne 1668. Hodne vestre 1723. — Østre Horne er GN. 1
i Iveland Herred.
Se Iveland GN. 1, som ligger ligeoverfor denne Gaard.
26. Tønesland. Udt. toneslann (1 sagde tønnes-). —
Thønniß-lanndt 1595.Vi. Tønnißland 1601. 1610. 1612. Thonnisland 1611.
Tonnisland 1668. 1723.
Det er neppe antageligt, at det nn i de sydvestligste Amter saa
almindelige Mandsnavn Tønnes (af lat. Antonius) er saa gammelt her, at der
dermed kan have været dannet Navne paa -land. Navnet kan muligens være
sms. med Gen. af pyrnir m., Tornebusk. Det forekommer ogsaa i Bjelland
og i Grindum i Lister og Mandals Amt.
27. Sutestad. Udt. su testa. — Suddestad 1668. Sudestaf
1723.
Vistnok *Sütarastaöir, hvor lste Led er sut a r i m., Skomager.
Da dette er et Laanord fra Latin, maa Navnet vistnok være fra kristelig Tid
og saaledes høre blandt de alleryngste Navne, der er dannede med -staö.ir
som sidste Led. Se Indl. S. 77. Navnet findes ogsaa i Faaberg, se Bd. IV, 1
S. 219.
28. Haugeland, lidt. hauelann. — Houffland 1610.
Hugge-land 1611. Houlland 1612. Hougland 1668 Honland 1723.
Kimeligvis ’Haugaland, sms. med Gen. Flt. af ha ug r m. Dog
kan det maaske tyde paa anden Oprindelse, at g ikke udtales og allerede
1610 synes ikke at være udtalt, medens det i Fællesnavnet Haug pleier at
udtales i Dialekten.
29. Espetveit. Udt. cesspetveit. — Eplethuedt (!) 1595.74.
Espetuedt 1601. 1611. 1668. Espetved 1723.
* E s p i I) v e i t, sms. med e s p i n., Samling af Aspetræer.
30. Kaliand. Udt. kdddann, — Kaliand 1595.72- Kaldland
1601. Kaaland 1610. Kaliand 1610. 1611. 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
